Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Danskernes huse på Guldkysten 1659-1850 » Pressen skrev

Pressen skrev

Smuk ny bog om Danmark som slavenation

Alt det og meget mere beretter bogens 10 forfattere veloplagte om. Med bogens artikler har de præsteret et værdifuldt stykke original, ægte tværfaglig og international forskning. Forskerne kommer fra Ghana, Norge og Danmark og repræsenterer så forskellige fagområder som arkitektur, historie, geografi, arkæologi og antropologi. De beretter fra hver deres faglige vinkel om danskernes og deres huse på Guldkysten. Nyd for eksempel følgende fascinerende uddrag fra den ghanesiske arkitekt og historiker Henry Nii Adziri Wellingtons afsnit i bogen: » Christiansborg, hjertet i det danske emporium [= handelsstation, TP], tronede over Osulandsbyen fra sin ophøjede position på klippeudspringet ved stranden. Det lys, den lokale befolkning så fortet i, vekslede, alt efter, hvornår de kiggede derop.

De så fortet som deres beskytter, når nabogrupper angreb, og de søgte tilflugt i fortets forværn. Til andre tider så de på det som en forræderisk fælde, som man gjorde vel i at undgå. De så det som et monstrøst bygningsværk, hvorigennem en konstant strøm af slaver passerede med ophold i fortets kældre på deres ufrivillige vej fra det afrikanske indland til Amerika « , (side 102). [...]

Forlag og forfattere fortjener stor ros og stor tak for tilblivelsen af denne bog. Den er overdådig, ualmindelig flot og indholdsrig.

Alle, ikke blot historikere, vil opleve stort udbytte og stor glæde ved at læse den - ja, såmænd blot ved at blade i den.

Thomas Petersen, Flensborg Avis, 16. maj 2015


Lektørudtalelse

Førskere giver den historisk interesserede fascinerende historisk viden om de huse danskerne som en betydende kolonimagt opførte ved den såkaldte Guldkyst (Ghana) i Afrika 1659 - 1850...

Interessant og detaljeret bog, der lader de fysiske huse og besiddelser danskerne efterlod spejle sig i vores grumme, og slet ikke så fjerne fortid som kolonimagt og slavehandlere...Bogen har styrke i de nuancerede synsvinkler.

Carsten Güllich-Nørby, Lektørudtalelse, uge 9 2015