Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Niels Holgersens forunderlige rejse » Pressen skrev om Niels Holgersen

Pressen skrev om Niels Holgersen

Det litterære guld

Med Niels Holgersen og et par andre gælder det i særklasse, at når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde. (…)

Det er illustrerede tekster, men det er ikke at forstå som skrevne tekster, der følges på vej med billeder. Det er andet og mere, det er en samlet tekst, der kan betegnes som "ikonotekst", en multimodal tekst. Billedsiden bruges til at forny teksten. Billede og tekst giver en helt ny fortælling. (…)

Fornyelsen sker i sproget, men især gennem illustrationerne af Helle Frøsig. Illustrationerne er helt i tråd med den dobbelthed, der ligger i poesi og kundskab. Der er oversigtskort (som kunne være fotograferet i et gåsetræks-perspektiv), og der er poetiske collager, hvor Tommeltot (som Niels Holgersen kaldes af gæssene) optræder i fotografier af den svenske natur. (…)

Illustrationerne følger på forbilledlig vis fortællingens dobbelte anliggende: Børn skal læse om Sveriges geografi og natur og kultur; men de skal tilegne sig kundskaberne i et poetisk sprog.

Bodil Christensen, Nordjyske Stiftstidende, 11. december 2017

Niels Holgersens forunderlige rejse

Her i Tore Leifers udgave er den lange klassiske fortælling forkortet, og den er vinklet i forhold til at fortælle med fokus på Niels Holgersen (som han kaldes her) frem for de mange bipersoner, og sproget er, skriver Tore Leifer i efterordet: ”nænsomt gjort forståeligt, også for børn. Nogle kapitler er helt udeladt, andre forkortet, atter andre står stort set uændret. Min ledetråd har været, at drengen Niels Holgersen skulle stå i centrum i bogen.” (...)

Illustrationerne af Helle Frøsig er helt i tråd med den dobbelthed, der ligger i poesi og kundskab. (…)

Illustrationerne følger på forbilledlig vis fortællingens dobbelte anliggende: Børnene skal læse om Sveriges geografi og natur og kultur, men de skal tilegne sig kundskaberne i et poetisk sprog.

Det er en fremragende formidling af et klassisk værk. Smukt i illustrationer og i sprog.

Bodil Christensen, www.bogbotten.dk, november 2017

Guldrandet klassiker er en gave til alle

Niels Holgersens forunderlige rejse’ er en gave til alle. (…) Tore Leifers tekst ligger godt i munden. (…) kernen står stærkt og smukt.
En særlig gevinst ved denne udgivelse er Helle Frøsigs illustrationer (…) originalt, raffineret.

Steffen Larsen, Politiken, 21. December 2014. Politiken synes

Man tror det næppe

(...) En anden rejsende hedder Nils Holgersson. Normalt kalder vi ham blot Niels Holgersen. Forlaget Vandkunsten har med titlen Niels Holgersens forunderlige rejse udgivet en målrettet og gennemtænkt forkortelse ved Tore Leifer af Selma Lagerlöfs bog tilsat temmelig originale illustrationer af Helle Frøsig. Hun anvender tegninger, gamle kort, grumsede fotos og egne bemalinger til at illustrere historien om den lillebitte dreng, der lærte at blive et helt menneske ved at flyve på ryggen af Morten Gase fra Sydskåne til Lapland og tilbage igen. En vidunderlig, klog og dyrenær historie!

Jo, her går det godt!

Steffen Larsen, Litteratursiden.dk, 17. december 2014

Stærkt forelsket -kun lidt forkortet

Kan man tale om en forelsket oversættelse? I tilfældet Tore Leifer og hans nyoversættelse af Selma Lagerlöfklassikeren Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige vil jeg mene, ’forelsket’ lige er ordet. Sammen med en vis lydhørhed.

Bag ved Leifers forelskelse findes endnu en forelskelse, nemlig Lagerlöfs i Sverige og den folkelige fortællekunst. Med så meget kærlighed plus børn (målgruppen) plus Sverige (skove og søer) kunne man måske tro, at det hele blev lige lovligt sentimentalt og højstemt, men der er bare så meget underlighed, smerte og tab undervejs på Niels Holgersens tur med vildgæssene og en enkelt tamgås, at det uudholdeligt følelsesladede holdes på afstand.

En praksis omkring Lagerlöfs børnebog er, ud over at oversætte den, også at forkorte den. I grunden en sær skæbne for et kunstværk. Sådan som jeg lærte Niels Holgersen at kende som barn, var det endda i en »stærkt forkortet« version, nemlig gennem en af Gyldendals Ponybøger med illustrationer af selveste Louis Moe. Oversætteren var Henrik Madsen, han havde oversat »underbara resa« til »mærkelige rejse«, og her på afstand dækker ordet ’mærkelig’ egentlig meget godt min første oplevelse af bogen. Min otte år ældre bror læste den selv, jeg prøvede, men det var åbenbart for tidligt, for jeg lagde den fra mig, fordi den var for sær og for svær, og så måske især fordi jeg blev noget utryg ved ham Niels Holgersen og hans utilregnelighed. Der var en slags kulde omkring ham.

Tore Leifer kalder bogen Niels Holgersens forunderlige rejse. »Gennem Sverige« har han udeladt, det er måske for indlysende? Ved at fjerne ordene sætter Leifer en streg under bogen som kunstværk og sletter et tydeligt spor af bestillingsarbejde. Opgaven til Selma Lagerlöf lød jo, som de fleste nok ved, på, at hun skulle skrive en skolebog om Sveriges natur og dyreliv. Oversætterens efterskrift oplyser, at det først var da Lagerlöf gav sig selv lov til at skrive på Kiplingmåden, at der kom en bog ud af det. Der er flere paralleller mellem Niels Holgersens forunderlige rejse og Junglebogen, mellem Tommeltotten og Mowgli.

Af jern var nålen

Et scoop ved Tore Leifers nyoversættelse er også, at han har medtaget kapitlet »Mårbacka« (som også er navnet på Lagerlöfs barndomshjem). Det er det kapitel, hvor Lagerlöf pludselig træder frem med et ’jeg’: »Nu må jeg fortælle om et mærkeligt sammentræf. Netop det år, hvor Niels Holgersen fløj omkring med vildgæssene, var der et menneske, der gik og tænkte på at skrive en bog om Sverige. Tanken var, at den skulle bruges som skolebog. Hun havde tænkt på det hele året, fra juletid og helt til efteråret, men hun havde ikke fået skrevet én eneste linje.« Skriveblokeringen skyldtes forpligtelsen på fakta, og det er først, da forfatteren udskifter fakta med flugt og fantasi, at værket begynder at vise sig. Da lærebog får lov at blive sprogkunst. Sådan her lyder det f.eks. om jern – nok kan man lære noget, men rytmen er mindst lige så betydelig: »Jern var der i ploven, der pløjede marken; i øksen, der byggede huset; i leen, der høstede kornet. Jern var der i låsen, som låste døren; i sømmene, der holdt møblerne sammen; i blikpladerne, der dækkede taget. Geværet, der havde udryddet de vilde dyr, var af jern. Det samme var hakken, der havde gravet minen ud. Jern dækkede skroget på de store skibe, på jernskinner rullede lokomotiverne frem gennem landet. Af jern var nålen, der syede tøjet; saksen, der klippede fårene; gryden, der kogte maden.« Dette spil mellem fakta og fantasi har illustrator Helle Frøsig fortolket raffineret ved at blande foto og tegnekunst i sine kollager. Man kan forelske sig i bogen alene på grund af hendes arbejde.

Det er nybyggernes Sverige, drengen, der er forvandlet til Tommeltot, oplever, og dermed også menneskets rovdrift på naturen. Men ikke alle menneskers rovdrift. Da puslingen kommer til samernes land, får han et andet billede af mennesker og natur. »Bæredygtighed« står der ikke, men det er også det, det handler om set med nutidens øjne.

Fra skarn til barn

Det morsomme er så, at naturen også fremstilles som lidt kedelig. Niels Holgersen falder flere gange i søvn på ryggen af Morten Gase: »Skov fulgte efter mose, og mose fulgte efter skov. Den store ensformighed havde til sidst gjort ham så søvnig, at han var ved at falde af.« Lapland er »storslået og imponerende«, men drengen har ikke lyst til at bo der, »det her land kunne de svenske nybyggere godt lade være i fred og overlade det til bjørnene og ulvene og renerne og vildgæssene og fjeld-uglerne og lemmingerne. Og til samerne, som var vant til at bo der.«

Det er dyrene, der lærer Niels Holgersen at elske og blive elskelig, så han kan blive menneske og mærke kærligheden mellem to forældre og deres barn. Man kan svinge sin hue og råbe hurra, akkurat som Niels Holgersen gør, for Tore Leifers og Helle Frøsigs genskabelse af Selma Lagerlöfs forunderlige og underlige klassiker.

Kamilla Löfström, Information, 12. December 2014.

Smuk ny udgave af børneklassiker

(...) Selma Lagerlöf skrev egentlig historien om Niels Holgersen på bestilling fra den svenske folkeskolelærerforening som en læsebog i fædrelandets geografiog med inspiration fra Rudyard Kiplings " Junglebogen". Men den er i høj grad også læseværdig for voksne som en eventyrlig udviklingsroman med smukke illustrationer og fotos fra den svenske natur.

Christine Fur Fischer, Fyns Amts Avis, 2. januar 2015.

I denne uge:

....vil jeg kaste mig over en af de store klassikere, som de fleste af os nok kender fra vores barn - eller ungdom.

Maj Bjerring Sørensen, Hendes Verden, 12. januar 2015

Foreningen for boghaandværk

Den egner sig fantastisk til højtlæsning, denne charmerende billedstærke og ventligt bearbejdede udgave af Selma Lagerlöfs formidable fortælling om Sverige oplevet på den lange led fra syd til nord og tilbage igen. (...) Helle Frøsigs fortællende og rigt varierede illustrationer virker nutidige uden at anfægte eventyrligheden; collageformen fungerer suverænt (...). Et godt bud på klassikerformidling, der både tager historie og målgruppe alvorligt og forløses på forbilledlig vis af tilrettelægning og illustrationer.

Christian Kaaber, Årets bedste bogarbejde 2015,

Lektørudtalelse

(...) For alle børn fra 6 år og deres voksne, der holder af en storslået fortælling ... En nænsom og fin oversættelse og bearbejdning, med en tydelig kærlighed til originaludgaven...Det er originalt og modigt, men også vildt og anderledes.

Christine Christensen, DBC, uge 5 2015.