Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » At falde ud af tiden » Pressen skrev

Pressen skrev

Livets negativ

[...] Det skete, mens han skrev på mesterværket "Kvinde flugt fra meddelelse", som tematiserer angsten for at miste en søn. I det intense, smerteskærende sørgespil "At falde ud af tiden" er mareridtet blevet til virkelighed. Fem år efter drengens død er forældrene stadig fanget i det tågede grænseland mellem liv og død, lammet af spørgsmålet: Skal vi følge efter, eller skal vi blive?.

[...] Med lyrikkens søgende og smukt visionære logik kommer forfatteren helt tæt på sandheden i det ubærlige: Et barns død er aldrig hverken logisk eller smuk. Den vil altid være en tragedie uden forløsning, men skrevet med David Grossmanns hjerteblod får sorgen det hjertestikkende efterliv, den har krav på.

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, 6. januar 2014.

Kan man overleve sit barn?

[...] Nu har David Grossman så skrevet en alt for virkelig bog, der bearbejder tabet i en lyriskmytologisk form, et sørgespil for Krønikeskriver, Jordemoder, Mand, Kvinde, Regnelærer, Kentaur, Skomager, Hertug... flere andre og ikke mindst som i den græske tragedie et kor: »De gående«. Også vor egen Peer Hultbergs dødsmesse, ' Requiem', havde dette kor: »De kommer gående«. Og allerede på bogens første side siger manden: »Jeg må gå«. »Hvorhen?«, spørger kvinden. »Til ham«.

Bjørn Bredahl, Politiken, 8. marts 2015.

Tabet af en elsket

[...] Den samme følelse af afmægtighed, ordløshed og uvirkelighed strømmer fra titlen på David Grossmanns bog: At falde ud af tiden. Bogen er et poetisk drama, drømmeagtigt og symbolistisk. En mand og en kvinde, en far og en mor, har mistet deres søn, hvorefter faren, rastløs i sin sorg, beslutter at rejse fra »hér« til »dér« i håb om at gense sønnen. Det er en rejse til dødsriget som i Orfeus-myten og som i H. C. Andersen-eventyret Historien om en mor. Det er også en rejse ud over den standsede tid tilbage til et før.

[...] I det lille perspektiv er Grossmanns bog ikke mindre stor. Det er en bog, der véd meget og udtrykker det med en enkel og mange steder skøn præcision.

Thomas Thurah, Information, 12. december 2014

Tabet af en søn

[...] Der er noget interessant på spil i Grossmans udforskning af den gamle sørgespilstradition, og i det perspektiv er »At falde ud af tiden« en meget litterær bog. Det kan også meget vel tænkes, at bogen kan spille en særlig rolle i Grossmans hjemland, hvor tabet af voksne børn jo forekommer i krigenes skygger.

Per Krogh Hansen, Berlingske, 12. december 2014

Hvordan kan jeg gå videre til september, mens han forbliver i august?

[...] Denne gang er der tale om en regulær sorgbog opbygget som en græsk tragedie med højstemte replikker, et stadigt crescendo i form af et sørgekor og en alvidende krønikeskriver, der løbende sætter scenen. Stilen er meditativ og kredser om, hvorvidt sproget kan vække de døde til live, før de stivner i erindringen. »Og igen og igen/må jeg hugge/dig/ud af de stenskaller, du er/støbt ind i«, som det hedder et sted.

Leonora Christina Skov, Weekendavisen, 5. december 2014

Jeg er simpelthen så træt af at blive defineret!

»Denne gang ønskede jeg ikke at skrive en bog, der eksplicit beskæftigede sig med tabet af en israelsk søn og soldat. Tab er tab overalt, og det at leve med tab er også universelt. Jeg ville ikke reducere det til en israelsk oplevelse.[...]«

[...] Derudover er der i Israel en tendens til, at en død soldat hurtigt bliver til et kollektivt anliggende.«

[...] Denne iver gør mig mistænksom. Især fordi det lader til, at den tager til, jo dårligere samvittighed staten har over for de afdøde og deres efterladte. I stedet blev denne bog et forsøg på at genvinde mit private tab fra det kollektive. Men det handlede også om at finde et sprog til at tale om tabet, for i et land som Israel, hvor døde soldater er et så hyppigt tilbagevendende fænomen, bliver det sprog, folk bruger til at tale om det, fyldt med klicheer.

Kathrine Tschemerinsky - Interview med David Grossman om venstreorienteret zionisme, børneopdragelse og Freuds fader. Weekendavisen, 23. januar 2015

Den største sorg i verden

Den er en sort sol af sorg. Den er et tomrum fyldt med ord, der knap nok slipper læben.

[...] Og overalt i bogen har oversætterne begået et lille mirakel. Helt nye ord som " betavsede", " selvforvist" og " dråbestænk" opstår i den kæntrede verden. Bare beskrivelsen af sønnens mange lugte, der stadig sidder i næsen, virker næsten voldeligt stærkt: lugten af regn gennem hans våde pullover, af ferskner, han lige har spist, af det bål, han har siddet ved. Hvordan kan vi nogensinde elske, spørger kvinden " når han/ blev undfanget/ i stor kærlighed.

[...] Og "At falde ud af tiden" genopstår på de yderste sider som det kunstværk, det er skabt til at være.

Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad, 30. januar 2015.

Lektørudtalelse

Det er et tungt og smertefuldt tema, der behandles, og der er ikke megen trøst at hente. Teksten har genremæssigt og tematisk åbenlyse litterære kvaliteter, men er samtidig krævende læsning.

[...] Emnet og formen gør bogen til en smal udgivelse.

Erik Elkjær Koch, DBC, Uge 6 2015