Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Medicinmanden - Niels Harboe og hans magiske livsværk » Pressen skrev

Pressen skrev

Magien i petriskålen

Medicinmanden er klasser bedre end den danske gennemsnitsbiografi. Den er tilbundsgående researchet, engageret skrevet og bygger på lødige kilder som Niels Harboes privatarkiv på Rigsarkivet og forfatterens egne interviews med Niels Harboe og hans nærmeste. Generelt er sproget befriet for den royale distance, der plager genren, og man lever fint med, at formuleringerne sine steder tangerer det antikt høj-stemte. Også når det gælder en mand, der nok var gift og havde familie, men tydeligvis viede sit liv til sit virke. Historien om opbygningen af Dakopatts er fascinerende læsning.

Leonora Christina Skov, Weekendavisen, 15. august 2014.

Medicinmanden

'En læge uden patienter, en blændende forsker uden disputats, en passioneret lystfisker, der ikke kunne fordrage smagen af fisk.' Sådan beskrives lægen, forskeren og iværksætteren Niels Harboe i den grundigt researchede og velskrevne biografi' Medicinmanden', begået af den tidligere Cavlingprismodtager, journalist Alex FrankLarsen.

(...)Historien om opbygningen af Dakopatts — som senere kom til at hedde DAKO — og dens verdensomspændende filialer er fascinerende læsning, men endnu mere spændende er historien om mennesket Niels Harboe, som i 1989 blev æresdoktor på Københavns Universitet.

Denne fine biografigør ham ære.

Helle Torpegaard, Dagens Medicin, 27. marts 2015

Medicinmanden

Bogen er anbefalelsesværdig alene på grund af kombinationen af denne helt usædvanlige forskerkarriere uden disputats, et købmandstalent uden fokus på bundlinjen og et menneske, som både i ungdommen og pensionslivsalderen giver sin indsats til kultur og hjælp til mindre velstillede.

Ulla Davidsen, Ugeskrift for Læger, 5. januar 2015.