Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » En introduktion til Hadith » Læs Jakob Skovgaard-Petersens indledning

Lęs Jakob Skovgaard-Petersens indledning

»Hvad siger Koranen om det?« Det er det spørgsmål, man som islamforsker løbende får fra journalister, når et eller andet islamisk emne påkalder sig opmærksomhed. Som oftest siger Koranen ikke ret meget og sjældent noget videre præcist eller anvendeligt i den konkrete sag. Journalisten var nok kommet længere med at spørge: »Er der en hadith om det emne?« For ikke bare er hadith-litteraturen langt mere omfangsrig end Koranen, den er også væsentlig mere fokuseret på specifikke emner. Faktisk er de store hadith-samlinger organiseret efter emner og har derfor altid været anvendt til at besvare spørgsmål om, hvad man må eller ikke må, eller hvorfor verden er indrettet, som den er.

Det er derfor en god idé at have en indføring i hadith på dansk. Det er også en god idé at have en indføring, som er kritisk islamvidenskabelig. For hadith (flertal ahadith) er et felt, hvor der er ganske tydelige uoverensstemmelser mellem den vestlige islamforskning og den muslimske forskning. En hadith er normalt en helt kort rapport om noget, som profeten Muhammad har sagt eller gjort. Disse rapporter blev i 800-tallet – altså 200 år efter profetens død – indsamlet og organiseret af muslimske lærde. Siden 1880’erne har vestlig forskning haft den grundantagelse, at ahadith som helhed ikke er en kilde til, hvad Muhammad har sagt, men til hvad den tidlige menighed har tillagt ham af udtalelser. Dermed ikke sagt, at ingen hadith går tilbage til profeten selv. Men den kæde af hjemmelsmænd (isnad), som ifølge den islamiske tradition beviser det, vil man i den vestlige tradition se som en teknologi i denne tillæggelse af profetisk autoritet.

John Burton giver en forbilledlig fremstilling af denne kritiske vestlige islamvidenskabs arbejde med hadith. Ikke mindst overvejelserne om forholdet mellem hadith og Koranen. Her er det en væsentlig pointe, at Koranen (modsat hvad nogle såkaldt kritiske debattører tror) netop meget tidligt fik sin faste form.

For Burton viser det sig ved de tidlige muslimske samfunds forsøg på at håndtere koraniske vers, så de bedre passer ind i en sammenhængende teologi eller jura. Det sker i hadith-litteraturen, som bl.a. har været anvendt til at godtgøre, hvorfor nogle koraniske vers ikke skal have juridisk gyldighed. Dette gør han ikke mindst i en spændende gennemgang af de sataniske vers. Hadith er derfor ikke blot en central kilde til islamisk teologi og jura gennem tiderne, men også til selve religionens tidligste, formative fase.

Jakob Skovgaard-Petersen