Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Arabiske storbyer i Det Osmanniske Rige

Arabiske storbyer i Det Osmanniske Rige

André Raymond: Arabiske storbyer i Det Osmanniske Rige. Udgivet marts 2014. 1. udgave. 1. oplag. 366 sider. Indbundet, illustreret med foto af Hans Munk Hansen. 249 kr. ISBN 978-87-7695-237-2.

Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson, Åse Eg Jørgensen, illustreret af Hans Munk Hansen.

Køb

Arabiske storbyer i Det Osmanniske Rige er en klassiker inden for den historiske og bysociologiske forskning. Værket fokuserer på Algier, Tunis, Kairo, Damaskus, Aleppo, Bagdad og Mosul i perioden fra osmannernes erobring i begyndelsen af 1500-tallet og frem til slutningen af 1700-tallet, hvor de britiske og franske kolonimagter ankommer.

Raymond beskriver alle aspekter af livet i byerne: Arkitekturen i såvel rigmandskvarterer som fattige forstæder, janitsharkorpsets deroute, den økonomiske og politiske betydning af de årlige karavaner på 20-60.000 pilgrimme, beredskabet ved ildebrande, bøllebander i boligkvartererne, og forholdene for kristne, jøder og etniske minoriteter. Samtidig tegner André Raymond et billede af den historiske udvikling og de politiske forhold i de arabiske provinser, og han fremhæver den økonomiske fremgang og vækst i storbyerne. Den kom takket være det kolossale indre marked med fælles møntfod og ensartet lovgivning, som sultanen i Istanbul forordnede.