Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Børnenes Tusind og én Nat » Pressen skrev

Pressen skrev

Ganske enkelt årets julegave

(...) derfor har forlaget netop udgivet en "Børnenes Tusind og én Nat", som den råt morsomme Cato-Thau-Jensen har illustreret med den ene vanvittige sabelsvinger efter den anden.

Her er de fire mest kendte eventyr, blandt dem Ali Baba og Sindbad Søfareren, i voksenoversættelsen, men uden digtene og strammet så meget til, at børnene ikke kan nå at kede sig.

Charlotte, Nordjyske Stiftstidende, 16. december 2013

1001 nat for børn

Heldigvis for os overlevede Ellen Wulff og Kim Witthoff arbejdet med deres imponerende nyoversættelse direkte fra arabisk af de mange eventyr, som udkom for nylig. Og nu harforlaget Vandkunsten ganske fornuftigt besluttet sig for at udgive en børneudgave i tre bind med de bedste og mest kendte eventyr, hvoraf første bind nu er udkommet, illustreret af Cato Thau-Jensen.

Cato Thau-Jensens illustrationer er lige så stormfulde som historierne.

Han har ikke sparet på farver eller effekter.

I »Den fire gange myrdede pukkelryg« stirrer bødlens øje ondskabsfuldt på den mand, der skal hænges.

Den dødsdømte er helt grøn i hovedet af bar angst. Heldigvis kan Thau-Jensen også være ret morsom, som når en sulten hund tænker »suk!« fordi den ikke får andel i maden, mens den forklædte prins spiser mad med fængselsbetjentene. Det eneste, man måske kan klage over, er, at illustrationerne er så umiskendeligt nordiske og moderne. Til de lidt gammeldags fortalte historier ville en mere sirlig tegnestil måske passe bedre. På den anden side formilder og afrunder tegningerne netop det kantede i fortællingerne.

Historierne har så meget kraft og saft, at Børnenes Tusind og én nat uagtet bogens svagheder fortsat står som en storslået udgivelse, som nok skal sende børnenes tanker på nattevandring.

Damian Arguimbau, Weekendavisen, 3. januar 2014

Tusind persiske roser - og et hjertesuk

Som barn var "Tusind og én nats eventyr" for mig en betagende lang række af smukke bogrygge i mine forældres reol gående fra sart lysegul over grøn og purpur til den dybeste blå. Jeg kunne lide at ordne de mange bind efter farve og drømme om alt det skønne, der måtte stå i bøgerne, men åbnet fik jeg dem aldrig.

Det vil "Børnenes Tusind og én Nat" blive - takket være Cato Thau-Jensens formidable illustrationer, der får alting til at leve for ens blik: de skønne helte og hæslige skurke - med et overdådigt fællesportræt af de fyrretyve røvere; havet, der bølger i helsides mønstre, så man må gribes af både udlængsel og hjemve; de mest groteske optrin ser man klart for sig, og man forstår umiddelbart det fint antydende i et øjekast, en bevægelse.

Cato Thau-Jensen kan snart fejre 20-årsjubilæum som illustrator, og selvom uhyrerne i hans debut, " Og så er det godnat!", stadig er et herligt bekendtskab - og mere end et genoptryk værd - er der sandelig kommet en anden spændvidde i udtrykket. Han har fået en enestående mulighed for at overgå sig selv.

Og det gør han så.

Det er den samlede nyoversættelse, der har givet Forlaget Vandkunsten anledning til atudgive dette pragtværk, der er planlagt som tre bind med udvalgte eventyr.

I dette første bind finder man således fortællingerne " Ibenholthesten" og " Den fi-re gange myrdede pukkelryg", man får den omfattende historie om Sindbad Søfareren, der fylder halvdelen af bogens sider, og til sidst " Ali Baba og de fyrretyve røvere", der vil være kendt af de fleste.

Det er historier fulde af mærkelige væsner, dramatik og overdrivelser, og hvor man kan miste livet på utallige måder: Vælg selv imellem at blive slugt af en slange, stegt over bål af en kæmpe eller overhældt med kogende olie.

Her mangler ingenting i dén suq, selvom historierne er både en smule forkortede og forenklede.

Det indimellem ganske stiliserede sprog er bare en af de måder, hvorpå " Tusind og én Nat" adskiller sig fra de eventyr, børn er vant til - fra bøger og film.

Kulturen og landskaberne er selv sagt anderledes og fascinerende.

Men konflikterne er også andre og mere sofistikerede.

Det er ikke så meget en kamp imellem det gode og det onde, som imellem heldigt og uheldigt, skæbnens gunst og ugunst - med tab af rigdom og social anseelse som væsentlige fareelementer.

Spørgsmålet er, om det er for abstrakte størrelser for de fleste børn, hvis interessen skal fastholdes? Nu har de i hvert fald fået buddet.

Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad, 31. december 2013