Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Ægteskabets 15 glæder » Pressen skriver om Ægteskabets 15 glæder » Jyllandsposten skrev

Jyllandsposten skrev

Farlige honningfælder

I llustrationerne siger næsten det hele. Et stadig større og mere indviklet fiskenet spreder sig ved hver kapitelindledning, indtil det dækker næsten hele siden. Det er i dette net, eller denne "ruse", som det hedder i teksterne, at enhver mand ultimativt vil befinde sig, når han først er bukket under for kvindelist og har indgået ægteskab. Billederne af nettet, der til stadighed strammer til, suppleres af en genkommende sætning, der afslutter alle kapitlerne: » og ynkeligt vil han ende sine dage.« Der er altså ingen udvej for de stakkels mænd.

Dette er det på én gang fuldkomment misogyne og ekstremt morsomme udgangspunkt for den franske essaysamling "Ægteskabets 15 glæder". Man ved ikke, hvem der har begået de velskrevne og sitrende satiriske tekster, men forskere mener at kunne datere dem tilbage til begyndelsen af 1400-tallet.

Nu genudgives de så (de har været oversat til dansk to gange tidligere i 1920 og 1946) i professor, dr. phil.

Jens Rasmussens nyoversættelse.

Det vil være en skam at kalde oversættelsen decideret moderne, og selvom jeg ikke har kendskab til de tidligere danske udgaver, så lykkes det ikke oversætteren at overbevise om behovet for en genudgivelse, i hvert fald ikke på et rent sprogligt niveau.

Men måske er det i sig selv nok at gøre værket tilgængeligt for nye læsere? I hvert fald er "Ægteskabets 15 glæder" så afsindig og absurd i sin kvinde-(og mande-) fremstilling, at den giver stof til både eftertanke og latter.

Når fælden er klappet Hvis man i kristendommen taler om syv dødssynder, så kunne man forestille sig, at forfatteren til "Ægteskabets 15 glæder" mener, at kvinder begår dem alle og flere til. Der er faktisk ikke den forbrydelse, kvinder ikke gør sig skyldige i som hustruer eller mødre. Og alle går de ud over deres mænd. Når forfatteren taler om glæder, er det selvsagt ironisk ment, for forfatteren tiltror ikke ægteskabet mange glæder.

Heller ikke i forholdets vorden, hvor den unge bejler forsøger at nærme sig sin udkårne: »Så kredser den unge mand omkring rusen og søger så længe, at det lykkes ham at komme derind, og han gifter sig. Og fordi han er så ivrig efter at smage på lokkemaden, ser han sig ikke ordentlig for og køber katten i sækken.« Haps, så klappede kvindefælden, for mens mændene gifter sig oprigtigt af kærlighed, forholder det sig anderledes for kvinder. De er nemlig kun interesseret i at finde sig en forsøger, der kan være far til deres afkom, og som de snarest muligt kan gøre til hanrej. For kvinder løber nok rundt dagen lang og jamrer: »Forbandet være den time jeg blev født! Gid jeg var død i vuggen!« og lignende selvmedlidende nonsens, men så snart de har fået deres ægtemænds sympati, tager de sig en elsker.

Så hænder det, at de giver »hinanden så stor nydelse at det ikke kan beskrives, og derfor bliver ægtemandens præstationer ikke vurderet ret højt. Efter sådanne glæder finder damen lige så stort behag i sin mands kærlighed som en vinsmager har ved at drikke et glas billig dagligvin eller en vin der har afsmag fra vinfadet, når han lige har nydt en krydret vin eller en slotsvin«. Og sådan fortsætter det.

Når kvinder ikke knalder udenom, bagtaler de deres mænd til deres gimpede veninder, mens de bruger alle mandens penge og undlader at opdrage deres børn ordentligt. De stakkels mænd, ja, de kan bare se til, mens de trynes, tryllebundne af kvindelist, som de jo er.

" Ægteskabets 15 glæder" er utroligt underholdende læsning, der dog i længden ikke kan fastholde sit momentum, da anklagerne mod de horrible kvinder og mod de svage mænd, for dem er der visselig også en del af, hurtigt bliver variationer over samme tema.

Men morsomt er det.

Katrine Sommer Boysen, Jyllandsposten den 20. august 2013