Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Ægteskabets 15 glæder » Pressen skriver om Ægteskabets 15 glæder » Information skrev

Information skrev

I seng med madammerne

Søren Kierkegaard flygtede hovedkulds fra parforholdet, og Poul Henningsen rejste i en af sine sange det svidende spørgsmål, at kærlighed og ægteskab, hvad kommer det hinanden ved? Interessen for emnet går meget længere tilbage.

Således udkom i middelalderen, da bogtrykkunsten var helt ny, et værk med titlen Ægteskabets 15 glæder, som sætter fokus på samlivet.

Titlen viser sig at være ironisk.

Meget i den handler om utroskab.

Bogen udkom i 1462 og blev straks en bestseller. Forfatteren er ukendt, selvom forskere ihærdigt har forsøgt at identifi-cere vedkommende.

Alle vil gerne giftes, men den ukendte forfatter giver maksimalt ægteskabet to-tre års nyforelsket lykke, førend parterne begynder at snappe efter hinanden.

Derfra går det kun nedad.

Han sammenligner det med en ruse, som man ganske frivilligt begiver sig ind i, hvorefter man sidder uhjælpeligt i saksen, eller endnu værre: en dyb grav, som man lige så frivilligt hopper ned i, og som er så smal foroven, at man ikke kan komme op igen.

Det til trods for, at mennesker ellers paradoksalt nok higer efter frihed.

Hvor Kierkegaard er moraliserende, er vor forfatter NN registrerende, og fortæller den ene historie efter den anden om, hvor udspekulerede, kvinder er, når det gælder om at opnå noget hos manden, hvad enten det er nyt tøj eller en god grund til med allerbedste samvittighed at tage sig en ung elsker, en såkaldt galan. Kvindens mor er ofte hendes diskrete medsammensvorne.

Undskyldninger

Det er nemlig kvinderne, der er de kloge, og mændene, som er de dumme i denne bog, der udspiller sig i det såkaldt bedre borgerskab. ( Kan den være skrevet af en kvinde?) Manden er typisk en velnæret, men nærig borgermand, en rigtig regnedreng, der bekymrer sig om, hvorledes han skal få det hele til at løbe rundt, så han kan betale for konens ødselhed. Kvinden er nemlig ofte af adelsslægt, eller også er hun en yngre model, og begge versioner er problematiske for manden.

Ægtemændene fremstilles generelt som elendige elskere.

Hustruerne finder sig i samlejerne med dem, men så heller ikke mere. Dog kan de indimellem oppe sig og vise en smule interesse, hvis de kan slå ham for en ny kjole, et smykke eller et guldbælte.

Forfatter NN udpensler dialogerne i ægtesengen, hvor knebet er, at hun vender sig bort fra manden, idet hun lader som om, hun har en eller anden skavank.

I vore dage er det vist migræne eller blot almindelig hovedpine, der ligger på top ti over undskyldninger, hvis kvinder ikke vil det, som manden vil.

Men når nu ægtemændene er så klodsede til at elske, er det vel kun ret og rimeligt, at kvinden tager sig en ung elsker, som er mere fyrig eller med det gammeldags udtryk: smægtende.

Hvorfor drikke dårlig vin, når man kan få kryddervin, spørges der? Manden opdager måske nok utroskaben, men hun benægter fakta, og han tier med det, da han ellers vil blive til grin i hele byen som hanrej. Den ulykkelige sygner hen. I nogle tilfælde går han fallit.

Der er tips til, hvordan man kan få den ydmygede mand til at lave maden til gæsterne og tage sig af andre huslige pligter, den totale ydmygelse.

Den intime sag

Som oversætteren Jens Rasmussen påpeger, fandtes ordet sex ikke i middelalderen, hvorfor han udmærket vælger at kaldet det ' den intime sag', trofast mod den tids høviske sprogbrug.

Man talte ikke åbent om sex i de kredse, og skildringer af samlejer fandtes ikke i Frankrig dengang, men i bogen kommer forfatter NN tæt på uden at være direkte. Ord som pik og kusse bruges selvklart ikke. I stedet tales et sted om, at parterne ' stemmer deres instrumenter' jvf. danske Kim Larsen, som har indsunget en folkevise, hvor, som det synges, »hun spillede på hans fløjte, og han på hendes lut«. Som hånd-og lærebog i kvindelist har Ægteskabets 15 glæder usvækket gyldighed i sin kerne, selvom de ydre omstændigheder har ændret sig betragteligt. Bogen er Kvinde, kend din krop på ' middelaldersk' med tilføjelsen »og vid, hvad den er værd«. Som handelsvare over for mændene forstås. For alvor morsom er den dog ikke, set med nutidsbriller, men mange vil nok kunne finde den morsom at give som bryllupsgave til unge par, som begiver sig ind i det sprængfarlige minefelt, og som kulturhistorisk dokument har den sin ubetvivlelige værdi. Den blev senest udgivet på dansk i 1948.

Kristen Bjørnkær, Information, den 8. august 2013