Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Ægteskabets 15 glæder » Pressen skriver om Ægteskabets 15 glæder

Pressen skriver om Ægteskabets 15 glæder

Kørrenes kamp i sengen

En af bogsæsonens første nyheder er 600 år gammel. En fransk satire fra ca. 1400 om ægteskabets genvordigheder, der stadig virker saftigt munter og provokerende - »det finder man ikke hver dag på landevejen«, som Klods-Hans sagde.

Nyudgavens flotte omslag og kapiteldelinger ligner på én gang forrevne fiskegarn og forrevne netstrømper. Det associerer vittigt både til den ruse, som mændene lader sig indfange i, til kvindernes forførelsesmidler og til, hvad kønskampen kan koste af skrammer på tøj og sjæl. For titlen ' Ægteskabets 15 glæder' er den sorteste ironi.

Satiren begynder med denne ' gåde' på skrømt: Hvordan kan det ske, at en munter ungersvend, der bare vil gå med flotte hoser, synge ballader og kurtisere smukke damer, lynhurtigt ender slavebundet i ægteskabet? Hvorfor ser han ikke, hvordan snu koner lufter deres ' problemer' netop »dér, hvor deres mænd er mest underdanige og tilbøjelige til at opfylde deres ønsker, nemlig i sengen«? ÆGTESKABETS første ' glæde' består i, at den nygifte frue på hovedpuden jamrer over, at hun må gå klædt under sin stand, mens andre borgerfruer er i skarlagensrød silke og gråværk efter sidste mode. Manden vil da gerne glæde sin »prægtige juvel«, men de har jo indrettet nyt hus, så der er ikke råd. Efter flere afteners sengesurmuleri får hun endelig sine dyre kjoler - og manden går fallit.

JAMEN, er det morsomt? Kan det læses her 600 år efter? Ja, »ved alle djævle« - det er grotesk morsomt. Også tankevækkende, for trods de civilisatoriske fremskridt er der træk, man genkender fra kønnenes kamp i dag - med det ægteskabelige spil som købmandshandel og sex som styringsredskab.

Den elegante nyudgave erstatter en fejlbehæftet oversættelse fra 1920. Her har vi så den muntre klassiker på det fineste nudansk, uden falsk patina og uden kunstig modernisering.

Hans Hertel, Politiken den 17. august 2013

Satirisk saltlage i en agurketid

Vi er i agurketiden, og de aflange gevækster kan være både beske, syltede og sure.

Sådan er det med den agurk, der hedder ægteskabet. Bittert smager den, og runken ser den ud.

Det ved man ( og " man" er mændene), efter at Forlaget Vandkunsten netop har udsendt det anonyme middelalderværk " Ægteskabets 15 glæder", nyoversat og med et fyldigt efterord af professor Jens Rasmussen. Værket, hvis franske originaltitel er " Les Quinze Joies de Mariage", er lidt af et klenodie.

Det hører til de første trykte tekster ved overgangen fra håndskrift til bogtryk, udkom som bog i 1480 og regnes for et af hovedværkerne inden for fransk prosa i senmiddelalderen.

Der er tale om små anekdotiske situationsspil, en genremæssig blanding af skæmt og belæring, fuld af gentagelser og ordspil, faste i opbygningen, men løse i strukturen.

Forfatterens identitet kendes ikke. Måske var han en frisindet munk med trang til frivole hip og drøje hug - og med kun én medicin mod den skrækkelige tosomhed: cølibat. Det antyder Jens Rasmussen i efterordet. Med hellig respektløshed refererer titlen i hvert fald til Jomfru Marias 15 glæder, hellere Maria end Mariage, forstås. Men vi ved det ikke, og det er nok godt det samme. Anonymiteten kan have beskyttet den kamplystne forfatter mod det, der er værre end ægteskabet: tusindvis af kvinders harme.

For ih, hvor vi udstilles! Også selvom der trækkes lidt i land til sidst, for husordenens skyld. Ægteskabet er som en ruse, manden lokkes ind i af den unge kvindes yndigheder. Snart klapper fælden...

Lieselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad den 12. august 2013

Dengang fruentimmere bestemte

Forfatteren til denne prosasatire, der udkom i 1470, ved man meget lidt om, måske er der tale om en gejstlig, måske kan man hæfte et navn på, men spekulationerne er ørkesløse, anfører oversætteren, professor, dr.phil. Jens Rasmussen i efterordet…

Stoffet er vel og virkningsfuldt tilrettelagt og levendegjort ved forfatterens stærke og dristige penselstrøg, og Jens Rasmussens oversættelse, den tredje på dansk, og efterord er uklanderlige.

Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende, 8. august 2013

Farlige Honningfælder

I llustrationerne siger næsten det hele. Et stadig større og mere indviklet fiskenet spreder sig ved hver kapitelindledning, indtil det dækker næsten hele siden. Det er i dette net, eller denne "ruse", som det hedder i teksterne, at enhver mand ultimativt vil befinde sig, når han først er bukket under for kvindelist og har indgået ægteskab. Billederne af nettet, der til stadighed strammer til, suppleres af en genkommende sætning, der afslutter alle kapitlerne: » og ynkeligt vil han ende sine dage.« Der er altså ingen udvej for de stakkels mænd.…

Men måske er det i sig selv nok at gøre værket tilgængeligt for nye læsere? I hvert fald er "Ægteskabets 15 glæder" så afsindig og absurd i sin kvinde-(og mande-) fremstilling, at den giver stof til både eftertanke og latter…

Katrine Sommer Boysen, JyllandsPosten den 20. august 2013

Den onde kvindemagt

Titlen, Ægteskabets 15 glæder, er ironisk ment. Gennem femten skæmtende situationsspil beretter den anonyme fortæller om de mange prøvelser, som det franske borgerskabs mænd kom ud for i ægteskabet omkring år 1400.

Alle mænd, der føler sig som ofre for en ond kvindemagt, vil helt sikkert finde brændstof i bogen…

Leonora Christina Skov, WeekendAvisen 16. august 2013

I seng med madammerne

Søren Kierkegaard flygtede hovedkulds fra parforholdet, og Poul Henningsen rejste i en af sine sange det svidende spørgsmål, at kærlighed og ægteskab, hvad kommer det hinanden ved? Interessen for emnet går meget længere tilbage.

Således udkom i middelalderen, da bogtrykkunsten var helt ny, et værk med titlen Ægteskabets 15 glæder, som sætter fokus på samlivet.

Som hånd-og lærebog i kvindelist har Ægteskabets 15 glæder usvækket gyldighed i sin kerne, selvom de ydre omstændigheder har ændret sig betragteligt. Bogen er Kvinde, kend din krop på ' middelaldersk' med tilføjelsen »og vid, hvad den er værd«. Som handelsvare over for mændene forstås. For alvor morsom er den dog ikke, set med nutidsbriller, men mange vil nok kunne finde den morsom at give som bryllupsgave til unge par, som begiver sig ind i det sprængfarlige minefelt, og som kulturhistorisk dokument har den sin ubetvivlelige værdi. Den blev senest udgivet på dansk i 1948.

Kristen Bjørnkær, Information, den 8. august 2013

Lektørudtalelse

Finurlig fransk middelalderklassiker om ægteskabets trængsler for de arme mænd, der lader sig indfange og køre om hjørner med af kvinder, der mest kun tænker på fest og mode. Bogen er et nydelgit stykke boghåndværk, nyoversat og kommenteret, der absolut kan underholde moderne mænd (og kvinder).

Annemette Schønberg Johnsen, Lektørudtalelse, uge 2013/36