Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Danske fisk - fra hav til bord

Danske fisk - fra hav til bord

Niels Jacobsen: Danske fisk - fra hav til bord. Udgivet november 2013. 1. udgave. 1. oplag. 350 sider. Indbundet, illustreret. 299,95 kr. ISBN 978-87-7695-326-3.

Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson.

Køb

Danske fisk er en usædvanlig kogebog, som for hver fiskeart angiver hvilke former for tilberedning, den er særligt egnet til. Ved hver opskrift angiver forfatteren, hvilke fisk man kan anvende som alternativ. Forfatterens naturvidenskabelige baggrund giver sig bl.a. udslag i en række praktiske tabeller for de enkelte arters holdbarhed, fedtholdighed, fasthed og øvrige egenskaber - oplysninger og oversigter, som man ikke finder andre steder!

Niels Jacobsens bog Danske fisk er samtidig en aktivistisk bog, hvis forfatter ønsker at forbedre vores madvaner og vores måde at forvalte havets ressourcer på. Derfor handler bogen om både fangtmetoder, biologi, fiskearter, kvalitet, smag og tilberedning.

Danske fisk er blandt verdens bedste, men vi passer ikke godt nok på dem, og vi udnytter dem heller ikke efter fortjeneste. Det vil Nils Jacobsen lave om på! Hans bog er et opråb til alle der laver mad, til alle landmænd der forurener havet, til alle professionelle fiskere, og til de tusindvis af lystfiskere, der har adgang til frisk og billig fisk.

Bogen er illustreret med 35 stregtegninger af kunstneren Hans Morten Kristensen.