Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Tøsedreng. En erindringsroman

Tøsedreng. En erindringsroman

Jon Bang Carlsen: Tøsedreng. En erindringsroman. Udgivet september 2013. 1. udgave. 1. oplag. 200 sider. Hæftet. 249,95 kr. ISBN 978-87-7695-332-4.

Tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson.

Køb

Tøsedreng fortæller om en dreng, der vokser op så tæt forbundet med sin mor, at hendes desperation da faren forlader familien forvrænger drengens blik for verden. Da han skal i gang med at udforske sin egen seksualitet møder moren sit Waterloo i kærlighedslivet. Den hengivne søn følger hende så langt ind i mørket, at vejen tilbage til glæden og troen på kærligheden bliver den længste rejse han kommer til at foretage. Historien spænder fra kunstnerfamiliens liv blandt rigmændene i luksusvillaerne nord for København til den lille, næsten uddøde landsby i Vestsjælland, hvor den flamboyante kvinde gemmer sig for at slikke sine sår. I dette fremmede miljø skal drengen kappe navlestrengen for at kunne vende sig mod det liv, som er ved at glide hans elskede mor af hænde. En rejse fra dukkehuset ud i virkeligheden. Tøsedreng indeholder selvbiografiske træk samt rent digt, men først og fremmest en blanding af eksakte begivenheder og de fantasier, som er vokset op i deres skygge.