Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Aske fra Amazonas

Aske fra Amazonas

Milton Hatoum: Aske fra Amazonas. Udgivet september 2013. 1. udgave. 1. oplag. 344 sider. Hæftet. 249,95 kr. ISBN 978-87-7695-306-5.

Tilrettelagt af Åse Eg Jørgensen, oversat af Tine Lykke Prado.

Køb

Hør Milton Hatoum på Den Internationale Forfatterscene, Det Kongelige Bibliotek, den 24. september kl. 20. Køb billet til arrangementet her.

De to venner, Lavo og Mundo, vokser op i storbyen Manaus midt inde i den brasilianske regnskov: Lavo i et af byens slumkvarterer og Mundo i byens mondæne aristokrati. Mens Lavo drømmer om at blive jurist, driver Mundos kunstneriske aspirationer ham til at gøre oprør mod sin far og udfordre landets militærdiktatur. Det fører ham fra Manaus til Rio de Janeiro, Berlin og London. Men efterhånden som historien udvikler sig og familiehemmeligheder afsløres, får hans faderopgør fatale konsekvenser.

Aske fra Amazonas er et tidsbillede af Brasilien under militærdiktaturet fra 1964 og frem til 1985. Det er en fortælling om venskab og faderopgør, og om den politiske kunsts muligheder og begrænsninger i Brasilien som i resten af verden.