Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Niels Klims underjordiske rejse » Pressen skrev

Pressen skrev

Holbergs satire holder stadig

I alle tilfælde er det velkomment, at der nu er kommet en nyoversættelse i kompetente hænder af Peter Zeeberg, der tidligere har givet os Saxo og Tycho Brahe i nudansk sprogdragt. Oversættelsen er illustreret af kunstneren Ole Sporring , der løfter arven fra J. G. Clemens' pragtfulde kobberstik. Det er selvsagt ikke let at ' gribe ind' i et værk af dette format, men Sporring gør det på én gang ' naivt' og spidsfindigt, nutidigt og tidløst, og dermed bærer han fornemt stafetten videre ved både at bevare forbindelsen bagud og gå nye veje. (...) En meget fornem udgivelse af et uomgængeligt hovedværk i vor kulturarv.

Rune Engelbreth Larsen, Politiken, den 23. november 2012.

Holberg opdateret

Nyoversættelsen er en formidabel præstation, der fortæller på et flydende, ubesværet og underfundigt dansk, så også dette Holberg-værk nu er tilgængeligt for enhver - og god fornøjelse!

Johs. H. Christensen, Jyllands-Posten, den 29. januar 2013.

Aktuelle Holberg

Zeebergs oversættelse er en værdig afløser, smukt støttet af Ole Sporrings moderne illustrationer, dannet i en kombination af klassiske teknikker og computergrafik. Sproget er her moderne dansk i bedste forstand, aktuelt, men tæmmet.

Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende, den 13. januar 2013.

Klassiker under jorden

I Zeebergs pen glider historien let fremad, og man kan få det indtryk, som gode oversættelser gerne giver, at sådan her ville Holberg nok have skrevet det, hvis han havde levet i dag og valgt at skrive sin bog på dansk. Det er jo svært at klage over.

Sune Auken, Kristeligt Dagblad, den 21. december 2012.

Satire og sampling

(...) et smukt flydende, velfungerende dansk. Hædersmanden bag, Peter Zeeberg, har tidligere dygtigt oversat bl. a. Saxos Gesta Danorum, men også som Holberg-fordansker er han eminent. Tilmed hjælpes hans bedrift på vej af et fornemt, kompakt layout og af Ole Sporrings sprælske illustrationer, der fint har fanget romanens lebendige surrealisme (...) Ovenstående bør man læse som den varmeste anbefaling.

Erik Skyum-Nielsen, Information, den 30. november 2012.

Lad novemberrejsen blive underjordisk

Holberg udfordrer så at sige alle tabuer i dette værk, som kun få i dag kan læse på originalsproget. Men heldigvis har vi altså nu fået en frodig og sprælsk udgave på nutidsdansk. Holberg fortjener at være kendt for andet end de 4-5 komedier, de fleste forbinder ham med. Et godt sted at begynde er at tage en tur med Niels Klim på en underjordisk rejse, hvorfra man vender beriget tilbage til dansk novembertåge og politisk sniksnak.

Jørn Lund, Politiken, den 19. november 2012.

Boghåndværk

Ludvig Holberg økonomiserede altid yderst bevidst med humoren, som han selv anså for det lag sukker, der skulle gøre bitre piller spiselige. Humor er en væsentlig, men absolut ikke enestående ingrediens i den mærkelige roman om klokker Klim fra Bergen og hans færd gennem de sære riger, han finder i klodens hule indre, og som skulle sætte Holbergs samtidige i gang med at tænke over samfundsindretning og enevældens vilkår, uden at magten følte sig trådt for nær. Som klassiker er Niels Klim en krævende omgang, og det giver god mening at forsyne den med Ole Sporrings muntert-groteske figurative billedverden. Smudsomslaget kan virke ordinært i forhold til det næsten abstrakte omslag, men i bogen føjes billederne variationsskabende og velgørende sammen med det komprimerede format, som klart signalerer læsebog og klassisk tekst. Satsbilledet letter læserens vej gennem historien, og den lille tætte bog åbner sig med det ene klare opslag efter det andet. Skulle Holbergs utopiske forestillinger ikke fænge en nutidig læser, kan man ikke laste de mange habile kræfter bag denne smukke udgave.

CK, Foreningen for Boghaandværk, 2012

Alle kender da Holberg, eller gør man?

Nu er den her endelig på et moderne, mundret dansk ved Peter Zeeberg. En bedrift.

Jørgen Falkesgaard, Bogmagasinet, marts 2013

Lektørudtalelse

Zeeberg formår med denne nye kompetente oversættelse at gøre Holberg i den grad nutidig og vedkommende, og illustrationerne fungerer fint i sammenhængen.

Kirsten Emdal, Lektørudtalelse, uge 2013/01