Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Sælsomme stjerner stirrer mod jorden » Pressen skrev

Pressen skrev

Tysk litteratur når den er bedst
"I Danmark er [en] central (...) del af det aktuelle tyske kulturliv stadigvæk stort set overset. Især de store forlag synes i høj grad at holde fast i ideen om, at tysk kunst og kultur har noget at gøre med gamle, hvide mænd, der skriver om Anden Verdenskrig og tyske identitetsproblemer.
Den fascinerende, sprudlende samtidslitteratur, der eksempelvis har iranske eller tysk-tyrkiske rødder, er derimod som oftest totalt ignoreret.
Det er derfor mere end befriende, at forlaget Vandkunsten nu endelig gør op med denne triste tendens ved at oversætte en af den fremragende tysksprogede forfatter Emine Sevgi Özdamars romaner (...)
Et såvel skarpt som underholdende blik på Berlin i 1970'erne: Med stor empati og indlevelse beskrives de forskellige miljøer i Øst-og Vestberlin, og en tysk kritiker har med rette bemærket at der her er tale om en af de helt store Berlin-romaner: Måske netop fordi Özdamar hverken kommer fra den vestberlinske undergrund eller den østberlinske avantgarde, men har et helt tredje blik, udefra, formår hun med den rette distance at skildre begge miljøer uden at være fanget i sit eget udgangspunkt.
Og siden Özdamar gennem hele romanen forbliver empatisk og loyal overfor de miljøer, hendes hovedperson færdes i, opstår en enestående beskrivelse af 1970' ernes kultur i begge dele af byen. Jeg kan ikke huske at have læst en bedre roman om Tyskland i 1970'erne."
Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad 16. maj 2012.

Lektørudtalelse

"Özdamar fortæller medrivende om det spændende teaterarbejde på Volksbühne, om det politiske liv og om emigrantens liv og savnet efter Tyrkiet. Bogen er krydret med hendes egne sort/hvide tegninger fra scener fra teaterstykker og teatertekster. (...) Velskrevet og fængslende bog, der rummer rigtig meget."
Else Marie Reedtz Cohen, Lektørudtalelse, uge 2012/27

Berlin ... som teater
"»Vestberlin/Østberlin 1976-77. Findes der et bedre emne?« skrev forfatteren og dramatikeren Jokum Rohde til mig i anledning af den tyrkiske forfatter og skuespiller Emine Sevgi Özdamars erindringer, »Sælsomme stjerner stirrer mod jorden«, som i den forgangne uge udkom på dansk.
Erindringerne kredser om hendes første møde med Berlin i midthalvfjerdserne, som hun søger til, fordi hun drømmer om at blive medarbejder på Østberlins Volksbühme. Det bliver Özdamar også, og bogen er spækket med teaterbeskrivelser.
Men det påfaldende er, at selvom hun ikke nævner det, er det Berlin - såvel øst som vest - der er det egentlige teater.
I begyndelsen bor Özdamar i et vestberlinsk kollektiv, hvor beboerne går nøgne rundt, når de da ikke tager fællesbad i det store, trebenede badekar. I stueetagen ligger et bordel, og i lejligheden nedenunder et skrædderi som synes at stamme fra en anden tid og givetvis synger på sidste vers, for »Berlins gamle industri går snart fallit«, som en af kollektivisterne spår.
Om dagen må Özdamar passere grænsen til Øst-Berlin for at komme på arbejde i teatret, og her passerer hun tomme s-togstationer, veksler til østmark og får endagsvisum, inden hun kan træde ind på den anden side af muren, hvor alt er så radikalt anderledes (...)
Da hun senere får en mere permantent tilknytning til teatret, flytter hun ind hos en kollega i en østberlinsk lejlighed, hvor de må hente øl i spande nede hos den lokale knejpe, når de har gæster, fordi der simpelthen ikke findes et værtshus i hele Øst-Berlin, som er stort nok til at huse et selskab. Men hun er også vidne til, at mænd i beskidt arbejdstøj går ind og køber bøger i den store, fine boghandel midt i den fornemme Karl Marx Allee."
Søren E. Jensen, Nordvestnyt 12. maj 2012.