Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Snestormen » Interview med Sorokin

Interview med Sorokin

Hvor der høvles flyver der spåner

»Der skrives stadig flere anti-utopier af russiske forfattere. Det er nok forbundet med, at det nuværende liv i Rusland skuffer os. At forsøge at beskrive tilværelsen direkte, fuldstændig som den er, er fuldkommen håbløst, for livet er allerede grotesk. Tilværelsen er så grotesk, at hvis jeg tilførte mere, ville det blive det rene nonsens. Derfor har jeg behov for at skabe en vis form for distance, og det gør jeg ved hjælp af fortiden og fremtiden. Jeg har to teleskoper, når jeg skriver: et fortidsteleskop og et fremtidsteleskop, og dem bruger jeg til at betragte nutiden.«
- Og hvordan ser den ud?
»Det postsovjetiske Rusland, altså Rusland under Putin, har en depressiv effekt. Det fører simpelt hen til depression, så det er faktisk tungt arbejde at beskrive det,« siger Sorokin med en tør latter.
- Alligevel er både Snestormen og andre af dine romaner spækket med vilde, barokke indfald og elementer?
»Måske er jeg bare rigtig træt af den nutid, vi har. Så får man lyst til at finde på noget.«
- Tilsyneladende smutter du ret ubesværet elementer fra tsartiden ind i fremtiden. For eksempel med de 50 miniheste.
»Når en person fra Vesten kommer til Rusland, vil vedkommende opdage, at koordinatsystemet er et andet. Størrelsesforholdene er helt anderledes. Man kan illustrere det med et russisk ordsprog: Hvad der er godt for en russer, slår en tysker ihjel. Så det spil, der er med størrelsesforholdene i romanen, er ikke tilfældigt. Begreberne er i det hele taget nogle andre i en russisk sammenhæng.«
- Hvordan?
»Jo, kan man for eksempel tale om lidt demokrati eller meget demokrati? Kan man tale om lidt vold eller meget vold? Nogle mener for eksempel, at Vladimir Putin er en stor politiker, mens andre finder ham fuldstændig ordinær. Det er på den led, jeg mener, at måleenhederne i Rusland er relative. Det er derfor, jeg leger med dem. I den forstand er romanen et forsøg på at udtrykke det russiske livs metafysik. Jeg læste for eksempel i et tysk opslagsværk, at 300 gram alkohol er en dødelig dosis. Det fortalte jeg til min bedstefar. Så kiggede han forundret på mig: 300 gram? Det er da kun til at varme op på.«

Joakim Jakobsen, Weekendavisen 13. april 2012.

Middelalder i hovedet og en iPhone i hånden

Når Putin nostalgisk dyrker dyder fra Tsar-tiden, må russisk litteratur gøre det samme. Det mener i hvert fald forfatteren Vladimir Sorokin, som finder inspiration i Nikolaj Gogol, men kæmper med at finde på absurditeter, der kan matche russiske nyhedsudsendelser i fjernsynet.

Hvad skete der egentligt med russisk litteratur? Tolstoj og Dostojevskij er ikke bare russiske ikoner, deres forfatterskaber er verdenslitteratur. Pasternak, Sholokhov og Solsjenitsyn fik nobelpriser, men siden 1970' erne har der været langt mellem nye russiske bøger i Vestens boghandlere.

Vladimir Sorokin smiler, da han får spørgsmålet, for han kan jo ikke bestemme, hvad forlag i Vesten vælger at oversætte, og russisk litteratur er i høj grad levende, trods et styre der ikke har meget til overs for forfatteres frie stemmer.

Det er Vladimir Sorokin selv et eksempel på.

I de to romaner, der er oversat til dansk -" En opritjniks dag" og "Snestormen" -fremskriver han de strømninger, der under Putin er blevet dyrket i et forsøg på at genskabe fortidens stolthed.

Hos Vladimir Sorokin handler fremtiden om fortiden.

Fremtiden er totalitær i "En opritjniks dag", og den herskende klasse dyrker dyder fra tsar-tiden i alt fra boligindretning til voldsmetoder. Her kører Sorokins udgave af kosakkerne, de såkaldte opritjniks, i topmoderne Mercedes-biler og bruger hologram-kommunikationsteknologi, men de bruger køller og knytnæver, når en rigmands ejendom skal beslaglægges.

I "Snestormen" er teknologien ligefrem blevet brugt i nostalgiens tjeneste. Dyr og mennesker er blevet omskabt, så de fungerer mere praktisk.

Kæmper og kæmpeheste, normale mennesker og normale heste og minimennesker og miniheste lever side om side og bruger hver især de fordele, størrelsesforholdet giver dem. Kæmper er stærkere end små størrelser, men skal til gengæld have mere mad. På den barske sibiriske slette er det derfor en fordel, hvis man kan få en flok miniheste til at galopere på et løbebånd, der driver en selvkørende kane gennem sneen. Sådan en selvkører kan transportere en vacinationslæge rundt uden bekymringer om dyrebar benzin. Det eneste, man skal bruge, er et par lommefulde havre. (...)

Hooked på iPhone

I dine bøger beskriver du et Rusland, der prøver at finde tilbage til tsartiden for at komme videre efter kommunismen, som man lader som om ikke har eksisteret..

»Sådan er det ikke kun i mine bøger,« siger Vladimir Sorokin og ler.

Men midt i dette nostalgitrip introducerer du højteknologisk narkotika fra Asien. En lille glaskugle med guldfisk, der trænger ind i blodårene på mennesker og giver oplevelse af morderisk ekstase, eksempelvis.

Hvor kommer det fra? »Vi er allerede ret afhængige højteknologisk narko fra Asien. Iphones, for eksempel. Afhængigheden af højteknologi er en slags narkoafhængighed.

Der kommer mere og mere af det, og det bliver mere og mere forfinet,« begynderVladimir Sorokin, som nægter at skifte sin gamle Nokia ud, da han ikke vil blive hooked på iPhone.

»De fleste narkotiske midler skaber en form for illusion, og så er det forfærdeligt at komme tilbage til rutinen. Naturligvis er narkotika og iPhones ikke det samme, men det er som om, de fleste mennesker bruger iPhones og anden teknik til at bryde med hverdagen på samme måde, som nogen bruger narkotikum, og jeg har tænkt, at i fremtiden vil man bruge højteknologien til at udvikle fantastiske former for narkotika. Hvorfor skulle man ikke det? I hvert fald bruger vi ikke kun teknik til samfundsnyttige ting i dag,« siger Vladimir Sorokin.

»Men det er noget, jeg faktisk har udforsket yderligere. Næste år kommer min roman "Teluria" på dansk, og der kan du læse om et andet narkotikum, som bogen bærer navn efter. Det er en bog om Europas fremtid.«.

Mikkel Fyhn Christensen, Jyllands-Posten, 6. november 2015