Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Jin Ping Mei, bind 1 » Pressen skrev

Pressen skrev

Den liderlige apoteker

Man er blot en tom tønde og ikke en sand ven og drikkebroder, hvis man ikke har læst bogen Jin Ping Mei. Det skrev en kinesisk forfatter i 1606. Så fik vi den at tænke over, og nu cirka 400 år senere får vi det omtalte værk på dansk, hvorved vi endelig får chancen for at blive sande venner og drikkebrødre, også i Danmark. Det var sandelig på tide, hvis ellers man synes, det er vigtigt eller interessant, at vi - eller nogle af os - bør interessere os for kulturarven fra andre verdensdele, og netop Kina er jo på manges læber i disse år, hvor vækstraterne stiger derovre, og Ai Weiwei er den fremmeste af flere avantgardistiske konceptkunstnere fra riget i midten og omtalt i alverdens aviser. Kina drager, og den selvbiografiske bog Vilde svaner blev også i Vesten en stor bestseller.
Der er dristighed og schwung over den udgivelse , forlaget Vandkunsten har påbegyndt med første bind af ti, som udgør det litterære hovedværk Jin Ping Mei, der menes at være skrevet i 1500-tallet - man ved ikke af hvem - men som foregår nogle hundrede år tidligere.
Det er nok kulturarv, men samtidig en kulørt historie med masser af druk, svig og erotik ... De var ikke snerpede i det gamle Kina, langtfra ...
Der er ... også megen humor i fortællingen, som meget sandsynligt er en nedskrivning af datidens mundtlig performancer, fortalt videre i diverse tehuse med udpræget sans for raffineret suspense, det at trække spændingen ud, her gennem megen henholdende dialog, ofte af snurrig karakter. Man ser for sig, hvordan kineserne har siddet i god stemning og lyttet til fortællingen for at vende tilbage og høre mere i næste runde ...

Kristen Bjørnkjær, Information 24. februar 2012. Læs hele anmeldelsen her.

Det fortælles at ...

Lad os begynde med udseendet, det er en herlighed i sig selv. Indbundet i hvid silke og med 20 faksimiletryk af de originale træsnit er første bind af Jin Ping Mei en bog, der frister.
Sådan var den også ment, da en anonym forfatter udsendte værket i 1617 under Mingdynastiet, for den godt og vel 3000 sider lange historiefortælling i prosa og vers - den kinesiske forløber for den egentlige romangenre - beskriver omstændeligt og i detaljer, hvad erotik kan udrette af fryd og ravage ...
Forfatteren - eller forfatterne - demonstrerer en psykologisk indsigt i personernes tanker og følelser, der bidrager til billedet af stor realistisk kunst, og oprørsk er teksten også. De herskende forhold er ikke til gunst for kvinderne og de små i samfundet, men så meget desto mere underfundig og kynisk bliver modstanden mod dem.
Først og sidst skal Jin Ping Mei dog underholde med sine historier om synd og dekadence under det artige påskud at vise, hvor galt det går, når man ikke opfører sig ordentligt.
Hvad der er ordentlig opførsel mod forældre, myndigheder og magthavere, rummes i Konfutses analekter, og de inkluderer ikke just druk og hor.
Men det gør kinesernes og alle andres hverdag, og som digteren Yuan Hongdao skriver i Kunsten at drikke (1606), bliver man ikke en sand ven og drikkebroder, hvis ikke man er fortrolig med Jin Ping Mei. Det er en advarsel, jeg ikke vil sidde overhøring og hermed befordrer videre. Kunne værket klare turen fra 1600-tallets kinesiske til 2010'ernes danske? Ja, og det er da noget af en bedrift. Der er grund til at glæde sig til fortsættelsen, der ifølge forlaget vil løbe over de næste syv år. Tålmodighed er en kinesisk dyd.

Lars Bonnevie, Weekendavisen 16. december 2011.

Dobbelt mesterværk

Hvilket fantastisk privilegium at få æren af at anmelde en af de bedste og mest underholdende kinesiske romaner, der nogensinde er skrevet ... Det er sådan en udgivelse, man som sinolog og litteraturinteresseret har drømt om i årevis, og den danske oversætter indfrier alle forventninger og mere til ... Den danske oversættelse er fremragende og trækker på alle de bedste kinesiske og vestlige kommentarer og udgivelser. Vibeke Børdahl er uhyre tro mod det oprindelige manuskript, samtidig med at hun gør sproget let og flydende. Udgivelsen er tilmed forsynet med gamle smukke træsnitsillustrationer ... Det bliver svært at vente seks år på at få fuldendt denne eminente oversættelse.

Lene Sønderby Bech og Christian Nielsen, Danmark-Kina nr. 98. Forår 2012.

Boghåndværk

Associationer til kinesisk form og stemning opnås på smukkeste vis i og på dette første af 10 bind, der udgør den erotiske roman "Jin Ping Mei" fra 1500-tallets Kina. Rødt, sort, hvidt. Bindet, der holdes sammen af et æskeagtigt papomslag, er overtrukket af stof med småkrøllet struktur — silkeagtigt og dekadent — og det samlede indtryk er på én gang stramt og detaljerigt. Oplevelsen støttes af bogens smalle format og forsidetypografiens lodrette komposition, der gentages på smudstitel- og titelblad. Selve titlen er elegant typograferet, hvor J'ets underlængde også danner prikken over i'et. Og hele bogens typografi er generelt velbalanceret og delikat. Om syv år vil en formation af 100 røde og sorte streger på de 10 rygge se fantastisk ud i reolen.

DC, Foreningen for Boghaandværk, 2011

Blommegren i gylden vase

Noget af det første, man bemærker ved denne bog og vel at mærke tit bemærker ved bøger, fra Vandkunsten, er boghåndværket. Det gælder også Kinas erotiske klassiker "Jin Ping Mei" (først udgivet i 1617), der er en hardback i helsilke og med sort bånd, så man ikke behøves at bruge et bogmærke.
Alt i alt en nydelse og tak for det! "Jin Ping Mei" er som sagt en erotisk roman i ti bind (de efterfølgende ni er planlagt til udgivelse over de næste syv år), der kan sammenlignes med "Decameron" og "Canterbury Tales" ...
Noget af det bedste ved bogen er dens spil på sprogets flertydigheder, og hvor det ikke er muligt på dansk, har Vibeke Børdahl indsat hjælpende noter. Børdahls oversættelse er flydende let og en sand fornøjelse at læse, og man kan kun glæde sig til de efterfølgende ni bind.

Christian Stokbro Karlsen, Nordjyske Stiftstidende 2. april 2012.