Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Englenes by. Eller: The Overcoat of Dr. Freud » Pressen skrev

Pressen skrev

Har vores liv været forgæves?

Wolfs bog ... [er] en af de vigtigste fortællinger om ambivalenserne, om kompromiserne og om fejltagelserne, som hun og andre på den østlige side af Muren var fanget i. Hun forbinder disse med spørgsmål om skyld og fejlbarlighed uden at give afkald på sine egne følelser og overbevisninger - uanset om de i dag er politisk korrekte eller ej.
Imod den ofte alt for simple, nutidige fremstilling af historien sætter Wolf i sin erindringsroman på denne måde en mere subjektiv og dermed måske også mere nuanceret forståelse af samme, som alle og enhver vil have gavn af at læse. Man behøver ikke være enig med hende i alle pointer for at kunne se, at hun giver udtryk for en historisk erfaring, som ikke uden videre kan fejes til side.
Romanen er uden tvivl Wolfs vigtigste bog gennem mange år.
Den er ærlig, klarsynet, dybtgående og subjektiv. En bog, som alle vil få gavn af, der ønsker at forstå det østtyske perspektiv af tysk historie - uanset, eller måske netop på grund af, dens mange delvist problematiske sider.

Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad 30. december 2011.

Den dyrtkøbte visdom

Selvbiografien, som kredser om betydningen af at huske for at kunne vidne, skildrer ikke mindst [Wolfs] forhold til den socialistiske stat, som blev hendes skæbne på godt og ondt. »Måske har jeg forpasset mit livs store chance ved at undlade at komme til Vesten,« skriver hun. For i næste nu at måtte konstatere, at det ofte var konflikterne i samfundet, som drev hende til at skrive.

Der er aldrig noget dilemma uden tvivl, og tvivlen er et stærkt bevis på, at Christa Wolf ikke er blevet åndeligt amputeret af det regime, som hun som ganske ung forsvarede og senere kritiserede.
Det er forståeligt, at der er huller i hukommelsen, siger en psykoanalytiker, men Christa Wolf insisterer på at krænge Dr. Freuds overfrakke af sig og møde fortrængningen med åbne øjne.
Det er som altid overvældende og fantastisk at følge den store tyske forfatter ind i de store eksistentielle spørgsmål og lade sig løfte og tynge af hendes dyrtkøbte visdom.

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten 17. december 2011.

Tanker fra en anden verden

Det er en stor fornøjelse at læse en samtidsfortæller, der som Christa Wolf har så mange tunge sten i kufferten og så meget spændende tankegods at dele ud af. Og med sin særegne erindringshybrid har hun leveret et hovedværk om Tysklands nyere historie.

Niels Ellevang, Jyllands-Posten 20. november 2011.

En sårbar, trodsig patriot

Fortællingen i 'Englenes by', som er en blanding af mange genrer, er stedvis medrivende og bliver det mere og mere, efterhånden som fortællerens empati bliver konkret og ikke politisk, og når hun slipper sin skam og misundelse. Det er nemlig de følelser, der ligger under alle andre, blandet med en gammel, men nu noget tyndslidt følelse af bedreværd som en tysker, der i hvert fald ikke var fascist, men socialist og derfor god ...
Som læser skal man ... lade sig overrumple og tage denne bog til sig, selv om det kræver, at man ser igennem fingre med irritation og utålmodighed, især i begyndelsen, over forfatterens demagogiske smutveje og dækken sig ind. For hun åbner også sprækker af resigneret anfægtelse, blidhed og selverkendelse, og hendes skeptiske, latent fjendtlige blik bør vi tåle. Vi har råd til det, og Christa Wolf er en forfatter og en skæbne, som man snyder sig selv ved kun at se på med bagklogskab.

Marie Tetzlaff, Politiken 29. oktober 2011. Læs hele anmeldelsen her.

Politisk ravage

Christa Wolf havde aldrig fingrene nede i det politiske maskinrums svineri, men færdedes ubesværet, dog ikke ubekymret i den ideologiske overbygning, som det hed på marxistisk. Derfra stammede hendes drømme om den rigtige socialisme med åndsfrihed og humanisme i sit banner, men bagsiden af medaljen var den virkelighed, hun havde svært ved at tage konsekvensen af. Hun forlod først kommunistpartiet i 1989, da alt var tabt og forstod sent, at det havde været tabt meget længe.
Eller forstod hun det før? ...
Om dette og meget andet handler hendes sidste roman, Englenes By , der udkom i 2010, og som nu foreligger på dansk.
Den er blandt andet i Frankfurter Allgemeine blevet kritiseret for at optræde under den falske varebetegnelse erindringsroman, eftersom den rummer en blanding af forskellige genrer. Men hvorfor ikke tage Christa Wolf på ordet? Erindringer er jo ikke bare noget, man sidder og prøver at komme i tanke om, de indgår i en levende vekselvirkning med det, man oplever, sanser og drømmer. Sværere er det heller ikke.

Lars Bonnevie, Weekendavisen 23. december 2011.

Det menneskeværdige samfund - en utopi?

Christa Wolfs seneste bog Englenes by eller The overcoat of Dr. Freud kan opfattes i flere lag ... Den er først og fremmest en skildring af en personlig udvikling. Hvorledes løsgøre sig fra en stram preussisk opdragelse, hvor pligten er afgørende, og hvor den dårlige samvittighed straks viser sig, når man mener, man har gjort noget galt? Hvorledes frigøre sig fra skyldfølelsen, efter at det har vist sig, at hun ikke blot har været udsat for Stasis overvågning og forfølgelse, men også selv for mange år siden har været IM - Informelle Mitarbeiterin - og har fortalt noget til Stasi om nogle bekendte? Ikke meget, men dog noget. Noget, hun helt havde glemt! Hvorledes kunne hun dog glemme det? Det personlige og det politiske bliver uadskilleligt ...

Det er en bog, der kræver sin læser, for Christa Wolf skriver ikke altid med let hånd. Men man føler sig beriget, når man har læst den sidste af de 356 sider.

Eigil Nielsen, Arbejderen 14. januar 2012.

Lektørudtalelse

Stor og vægtig erindringsroman, der i sin kerne omhandler Wolfs selvransagelse i lyset af sine fortrængte oplevelser med Stasi i DDR-tiden.

Ann Luther Petersen, uge 49, 2011.

Hvad der bliver stående

FREM FOR ALT bliver [Christa Wolfs] talrige bøger stående. Det var hende, som i en tid, hvor øst og vest stod våbenstruttende og ideologisk forhærdet over for hinanden, skrev grænseoverskridende, grænseovervindende bøger, som vil holde sig. De store, symbolske romaner, den skinbarlige beretning om sygdom og smerte. Og det var hende, Christa Wolf , som efter atomkatastrofen i Tjernobyl skrev bogen 'Havari'. I den forudanede hun gentagelsestilfældet Fukushima og så os alle på vej ned ad et katastrofalt skråplan.
For enden af det kan spørgsmålet »Hvad bliver stående« ikke engang have en håbefuld undertone; det vil være indholdsløst.

Günter Grass' mindeord for Christa Wolf, der døde 1. december 2011, 82 år gammel. Politiken 14. december 2011.