Forlaget Vandkunsten » Hvem? » Lars Villemoes

Lars Villemoes

Lars Villemoes (f. 1953) startede som freelancejournalist og musikskribent i 1974 og var bl.a. tilknyttet Politikens lokalaviser, DR og musikmagasinet MM som anmelder og redaktør før han fra 1981-1990 arbejdede som anmelder, fagredaktør og journalist på dagbladet Information. Her dækkede han bl.a. Grønjakkesagen (1985) og skrev en række artikler om Blekingegadebandens hidtil ukendte forhistorie. Som journalist på Weekendavisen 1990-2003 bedrev han undersøgende journalistik om den grå zone mellem politik og kriminalitet bl.a. i artikler om PFLP, PKK og andre voldsparate netværk og organisationer. Han har siden lavet kriminalreportage og undersøgende journalistik for bl.a. SBS TV og DR og virker indimellem som redaktør på Forlaget Vandkunsten.

Her ses han på Bogforum i november 2011.

Følg Lars Villemoes på Facebook