Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Hjertets regnebræt. Skærsilds- og teodicétemaer i europæisk litteratur fra Vergil til Graham Greene

Hjertets regnebræt. Skærsilds- og teodicétemaer i europæisk litteratur fra Vergil til Graham Greene

Sven-Aage Jørgensen: Hjertets regnebræt. Skærsilds- og teodicétemaer i europæisk litteratur fra Vergil til Graham Greene. Udgivet februar 2013. 1. udgave. 1. oplag. 320 sider. Illustreret, hæftet. 249,95 kr. ISBN 978-87-7695-193-1.

Køb

12,3 x 22 cm, tilrettelagt af Carl-H.K. Zakrisson

Store digtere lige fra Vergil, Dante og Milton til Goethe, Heiberg og Graham Greene har alle stillet sig selv og Gud spørgsmålet om livets, dødens, kærlighedens og lidelsens mening. For hvordan kan man uden videre tro på, at der findes et forsyn, en god, retfærdig og almægtig Gud, når verden sukker og lider sådan? Er jorden ikke for mange mennesker allerede det Helvede, som bodsprædikanterne har stillet dem i udsigt?

Denne bog indeholder læsninger af centrale litterære værker fra det 13. til det 20. århundrede lige fra Dantes Guddommelige Komedie til Graham Greens engelske thrillere under Skærsildens og teodicéens komplementære synsvinkel. Den klassiske mytologi og bibelhistorien, som alle værkerne på den ene eller anden måde refererer til, gennemgås i prologen.

Hvad er mon meningen?

Jens Henneberg skrev om bogen i Nordjyske Stiftstidende bl.a.:

Dybest set er professor Jørgensens bog en analyse af det moderne menneskes situation: Hvordan er det tilforladeligt hjemme i verden? Hvad er meningen? " Har jeg realiseret mit intellektuelle og emotionelle potentiale, fundet min rette identitet, eller har forhold, som jeg ikke er herre over, hindret mig i at blive mig selv?" spørger han.


Findes der et forsyn? I bekræftende fald: Hvorfor lider mennesket så? Sven - Aage Jørgensen analyserer menneskets eksistentielle vilkår via en kronologisk læsning af nogle af verdenslitteraturens hovedværker, begyndende med Dantes digt " Den guddommelige komedie" og John Miltons episke digt " Det tabte paradis" samt Goethes " Faust". Også danske forfatteres holdning er analyseret: Johan Ludvig Heibergs " En sjæl efter døden", Ingemanns " Tankebreve fra en afdød" og Paludan-Müller " Adam Homo". Hertil kommer Henrik Ibsens to læsedramaer " Brand" og " Peer Gynt".


Meget pædagogisk gengiver Jørgensen forud for analyserne handlingens hovedtræk.

Det er gedigent arbejde, men hovedinteressen samler sig alligevel om vor tid, ikke mindst fordi den nu læses ind i en ny kontekst, og her kommer Sartres ateistiske eksistentialisme ind. Jørgensen læser enakteren " Lukkede Døre" som eksempel på en ateistisk opdatering af billedet af Helvede. Her er ingen pardon. Man kan ikke referere til arvesynd eller social arv. Mennesket er frit og summen af sine handlinger. Der er ingen Gud og derfor ingen gudskabt natur: Mennesket er kun, hvad det gør sig selv til.


Såvel for Sartre som for Frisch er døden livets grænse og et fortsat liv efter døden en illusion. Hos Graham Greene er holdningen anderledes. Mennesket er Guds redskab. Hos Greene leder Gud de forhutlede og faldne mennesker gennem en skærsild her på jord. Men spørgsmålet er til sidst for Greene, om det tavse univers er ét med den tavse Gud.


Og her kunne en inddragelse af Pär Lagerkvist have været spændende.

Det er en læseværdig og velskrevet bog, der mestrer de store og afgørende perspektiver i den europæiske kultur. Det vil være tankevækkende læsning ikke blot for præster, men også andet godtfolk.