Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Den sande tro. Kristne og muslimer mellem konfrontation og sameksistens » Den sande tro - introduktionsbladet » Al Hayat TV. Satellitbåren kristen mission
Al Hayat TV. Satellitbåren kristen mission
Af Ehab Galal
Af Ehab Galal
Den arabisksprogede satellit-tv-kanal Al Hayat TV (Livets TV) er en blandt flere kanaler, der på et kristent grundlag sender programmer målrettet et arabisktalende publikum. Når netop Al Hayat er særligt kendt, skyldes det især en af kanalens gennemgående figurer, den kontroversielle præst Zakaria Botros. Han hudfletter i sit program islam som religion for at bevise, hvad der for ham er islams falske grundlag. Målet er ikke mindst at omvende muslimer til kristendommen. Selv om Al Hayat er mere konfronterende end de fleste andre arabisksprogede, kristne satellit-kanaler som for eksempel SAT7, Miracle TV, Aghapy TV og CTV (Coptic Orthodox Church Channel) afspejler den en generel udvikling inden for arabisk religiøst satellit-tv.
Der findes cirka 15 kristne og cirka 50 muslimske arabiske religiøse satellit-kanaler. At antallet af kristne satellit-kanaler er så relativt stort set i forhold til antallet af kristne i den arabiske verden kan fra et minoritetsteoretisk perspektiv ses som udtryk for en kompensation for den kristne minoritets generelle manglende synlighed i de nationale medier. Flertallet af de kristne kanaler forkynder, at de tjener "Jesus Kristus" snarere end en specifik trosretning. Kanalernes kerneemner er Bibelen, kristen historie, martyrer, ritualer og liturgi. Uanset ønsket om at henvende sig til alle kristne afspejles det i kanalernes programmer, at der er en indbyrdes rivalisering mellem på den ene side ortodokse og protestantiske kirker både regionalt, nationalt og internationalt, og på den anden side mellem disse kirker og islam. Dette kan ses af deres forskellige religiøse forståelse og praksis, og af den måde budskabet leveres. Al Hayat lægger hovedvægten på at missionere blandt muslimer.
TV for de omvendte
Al Hayat TV blev etableret i 2003 og har sit hovedkontor på Cypern. Det er uklart, hvem der konkret står bag kanalen. Det fremgår ikke af kanalens hjemmeside, ligesom BBC i et program i august 2010 ikke kunne finde svar herpå. Kanalen transmitteres via tre ikke-arabiske satellitter og kan modtages via både parabol og internet. Dens programmer handler eksplicit om religion. Alle programmer er studieoptagelser fra små studier i forskellige lande bortset fra f.eks. spillefilm om Jesu liv. Kanalens mål er at overbevise den arabiske seer om, at kristendommen er den eneste sandhed i modsætning til islam, der som religion er falsk, mens muslimer er uskyldige ofre for islam. Nogle programtitler illustrerer tilgangen, for eksempel ”Ingen indskrænkning/muslimsk kvinde”, ”Mistænkeligheder og svar”, ”At fjerne masken”, ”Det forbudtes tale”. Som et kraftfuldt redskab i bevisførelsen er den gentagne eksponering af konvertitter. Mange af kanalens medarbejdere er således konvertitter, der gør rede for, hvordan de er flygtet fra islam. Det gælder den marokkanske konvertit Rashid, der har programmet ” Dristigt spørgsmål”. Også mange af kanalens gæster er tidligere muslimer, som gendriver islam og dens profet. Den erklærede hensigt om at omvende seerne ved at mistænkeliggøre de islamiske kilder fremgår særligt tydeligt i Botros’ program.
I programmet ”Spørgsmål i troen” mistænkeliggør og betvivler Botros islam som religion ved blandt andet at rejse kritik af de traditionelle kilder, Koranen og hadith-samlingerne. Det ultimative mål er at redde muslimer fra, hvad han kalder den dødelige lovtrældom, sharia-loven. Botros er født i 1934 og er tidligere koptisk ortodoks præst fra Egypten, men er blevet ekskommunikeret og frataget sin titel af den Koptisk-ortodokse Kirke. Alligevel bruger han fortsat sin titel, bærer den traditionelle koptiske præstekjole og det koptiske kors, selv om kanalen snarere forkynder et generelt protestantisk, evangelistisk end et ortodokst budskab.
Reaktioner
På samme måde som kirken har lagt afstand til Botros, har reaktionerne fra muslimsk side været stærke. Både islamisk tv og presse har etableret særlige programmer eller avisspalter med plads til at gendrive hans beskyldninger. Mens de officielle arabiske reaktioner, uanset religiøst standpunkt, dermed er fordømmende, er spørgsmålet, hvordan den enkelte seer forholder sig til kanalen. Det er vanskeligt at finde dokumentation for kanalens påstand om de mange muslimer, der årligt omvendes til kristendommen. Til gengæld er der større belæg for at mene, at den almindelige arabiske kristne seer gennem kanalen har fået redskaber til at svare tilbage på den mistænkeliggørelse af deres tro, de som minoritet selv har oplevet, ikke mindst under den nuværende islamisering af de arabiske lande. Dermed kan kanalen siges at være med til at styrke modsætningen mellem muslimer og kristne.
Ehab Galal (f. 1955) er cand.mag. og ph.d. i mellemøststudier, ansat som adjunkt på Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Han har bl.a. bidraget til bogen Lived Space. Reconsidering Transnationalism among Muslim Minorities, redigeret af J.E. Feldt og K. Sinclair, Peter Lang, Internationaler Verlag der Wissenschaften, 2011, og har skrevet artiklerne ”Islamisk satellit-tv og staten”, i Babylon. Nordisk tidsskrift for midtøstenstudier, Oslo, 2011, og “The Muslim woman as a beauty queen'”, i Journal of Arab & Muslim Media Research, vol. 3, nr. 3, 2010.