Forlaget Vandkunsten » Hvem? » Ljudmila Petrusjevskaja

Ljudmila Petrusjevskaja

Ljudmila Petrusjevskaja (f- i Moskva, 1938-), sanger, journalist, prosa-og skuespilforfatter

Petrusjevskaja er uddannet journalist og i 1970erne, hvor hun ikke kunne få trykt sine værker, arbejde hun dels som oversætter, dels som redaktør på Det Centrale TV-studie.

Hun skrev en del skuespil i 1970’erne, men de forsøg, der var på at sætte dem op, blev straks standset af censuren. Først i 1980’erne lykkedes det for flere instruktører at få hendes skuespil placeret.

Petrusjevskaja har forfattet et utal af eventyr og noveller. Man kunne karakterisere en stor del af novellerne som en slags encyklopedi over kvindens liv fra ungdom til alderdom.

Romanen ”Nummer Et eller I Andre Muligheders Haver” er noget helt anderledes. Den udkom første gang i 2004, og den er blevet genudgivet flere gange. Den blev straks nomineret til den russiske Bookerpris og kom med på den korte liste (6 forfattere). Den var i 2011 nomineret til en ekstraordinær russisk Bookerpris, som blev givet til det bedste russiske skønlitterære værk fra det 21. århundredes første tiår. Den fik ikke prisen, men den kunne have fået den.

Petrusjevskaja har siden 1989 fået en del litterære priser i sit hjemland, hvor hun før var uønsket. I 1991 var hun på den kort liste for romanen ”Det er nat” (da.1993) Hun er oversat til 20 sprog. For novellesamlingen ”Der var engang en kvinde, som vil slå sin nabos baby ihjel” (Penguin 2009, da. Vandkunsten 2011) fik hun i 2010 The World Fantasy Award.

Ljudmila Petrusjevskaja kommer til Louisianas litteraturfestival i august 2015.

Der var engang en kvinde, som ville slå sin nabos baby ihjel

Nummer Et, eller I andre muligheders haver