Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Den kristne mystik fra middelalderens verden » Pressen skrev

Pressen skrev

Mig og min gud

Fornem indføring i den kristne mystik er dybt tænkt, men let læst. Det er bare at gå om bord ...
I ”Den kristne mystik” formidles et svært stof på en tilgængelig måde, hvilket er respektindgydende. Haaning er en autoritet i Middelalderens tænkning. Han præsenterer stedvis ny forskning, men lister den ind ad bagvejen, så man som læser ikke forstyrres unødigt. Det er – med forlov – djævleblændt godt gået.
Asker Hedegaard Boye, Jyllands-Posten 4. oktober 2011.

Haaning-trilogi er nu komplet

En sværvægter på den faglitterære danske forfatterfront, vordingborgenseren Aksel Haaning, har på forlaget Vandkunsten netop udsendt bogen »Den kristne mystik fra middelalderens verden«, der naturligt følger op på udgivelserne »Middelalderens naturfilosofi« og »Antikrist« ...
Middelalderfilologen Aksel Haaning er ... kendt for sin evne til på et let forståeligt og flydende dansk at præsentere selv ganske vanskelige filosofiske emner. Han dokumenterer da også nok engang, at ikke universitets-belæste personer med interesse for idehistorie kan få en masse ud af læsningen af hans bøger.

Henning Gøtz, Sjællandske, 15. august 2011.

Mystik i en rationel tidsalder

... det er spændende at læse om alle Aksel Haanings kættere, også mystikerne iblandt dem.
... perspektiverne er storslåede.

Niels Højlund, Weekendavisen, 2. september 2011.

Lektørudtalelse

Forfatteren giver en rigtig god læseværdig inføring i mystikkens begreber og disse sættes ind i en historisk kulturel sammenhæng. Der er tale om en fremragende formidling.

Hans Michelsen, Lektørudtalelse, uge 36, 2011.

Ukritisk mystik

Haaning er selv mystiker, og det præger bogen. Den er ukritisk og indforstået. Det ser man tydeligst i afsnittene om mystisk naturvidenskab og om katharerne (’de rene’). Det var en sekt i Sydfrankrig i det 12. århundrede, som mente, at Gud var god, og at verden var ond. I ekstreme tilfælde var deres modvilje mod verden så stor, at de sultede sig ihjel (det nævner Haaning dog ikke). Deres optagethed af det onde var altså destruktiv ...
En bredere og mere kritisk tilgang kunne for eksempel have overvejet, at hvis katharerne og den mystiske naturvidenskab havde sejret, ville verden have været et forfærdeligt sted at leve: livsfjendsk og primitiv.

Søren Hindsholm, Kristeligt Dagblad 16. september 2011.

Fordomsfuld læsning: Kætterne kan lære os noget om det onde som eksistensvilkår

Ifølge Hindsholms logik kan det nu afsløres, at jeg er mystiker. Altså, hvis folk, der rbejder med logik, er logikere, og folk, der spiller musik, er musikere, så er folk, der forsker i mystik, mystikere.
Det er skarpt set. Men at en mystiker også er ukritisk, og beviset herfor (nemlig at kætternes tanker var destruktive) skyldes mangel på saglig viden. Argumentet er hentet i DR’s julekalender om Jesus og Josefine, hvor handlingen undervejs anskueliggør, hvad der ville være sket, hvis Jesu frelseværk var levet hindret af de onde, kætterske kræfter, der virker imod det gode.
Katharerne var ikke onde og heller ikke destruktive. De sultede sig næppe mere end andre kristne munke og nonner på den tid. Problemet for Hindsholm er, at vi faktisk råder over et af katharernes egne skrifter, ”Bog om to principper”, fra cirka år 1210. Den er udgivet af en af verdens førende filologer, Christine Thouzellier, for Videnskabernes Selskab i Frankrig i 1973. Den kender Hindsholm ikke og fremturer i stedet for med velkendte fordomme.
Men som forsker er det min pligt at arbejde med kilderne...

Aksel Haaning, Kristeligt Dagblad 1. oktober 2011.