Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » En duft af lavendel » Pressen skrev

Pressen skrev

Franske koncentrater

Lad os få mere Annie Saumont på dansk! 'En duft af lavendel' har noget for enhver smag; en perfekt vært(inde) gave og litterær lækkerbisken til kaffen. En avec må jo gerne give et lille chok.
Marie Tetzlaff, Politiken 13. august 2011.

Novellens ukronede dronning

Vi starter med en fransk skoleklasse i en provinsby. Drengene skal have taget et klassebillede og rejser sig op i deres sorte kitler og træskostøvler, da lærerinden og fotografen træder ind.
Træskostøvler? Lærerinden er bleg og streng, minder om Stéphane Audran i Slagteren og har lige haft en time med klassen om kammeratskab og sammenhold. Nu skal drengene tage deres kitler af, og det er de færreste glade for.
Især ikke ham, der har en gul stjerne syet på sin sweater. I øvrigt er der to dage tidligere blevet skudt en tysk officer, og tyskerne vil henrette 50 gidsler som første repressalie, hvis den skyldige ikke bliver fundet. Ham har fotografen uforvarende taget et snapshot af i gerningsøjeblikket, fordi han gerne ville have nogle billeder af aftenlyset. Hvad der starter som en skolehistorie, ender som et katastrofescenario, og det er denne trinvise dissektion af konflikter og mennesker, der er Annie Saumonts særkende som forfatter.
Resten af historien skal ikke afsløres, vi befinder os i de moralske dilemmaers sumpede områder som besættelsestidens Frankrig yder en effektiv baggrundsstaffage for. Men det ovennævnte sceneri er som sagt typisk for den måde, Annie Saumont (f. 1927) vinkler en fortælling på, og hvis man læser hele udvalget, hvilket stærkt kan anbefales, tror man gerne på, at hun er fransk novellekunsts ukronede dronning, hædret med Prix Goncourt de la Nouvelle og andre udmærkelser. Siden hendes debut i 1962 er det blevet til 33 novellesamlinger, noget af en bedrift i betragtning af, at genren står noget i baggrunden i forhold til romanen.
... Alle novellerne i dette udvalg er gode, og de her omtalte mesterlige på de præmisser, Annie Saumont selv sætter i form af en stram økonomi i fortællingen, røntgenblik, sprogligt gehør og en dyb forståelse for, men ikke nødvendigvis sympati med, sine personer. Et ironisk smil lurer bag det hele. De skal nydes enkeltvis som en skarp lille avec til kaffen, men frarådes som godnatlæsning.

Lars Bonnevie, Weekendavisen 29. juli 2011.

Musikalsk temafletning af mesterlige noveller

Det er blændende gjort af denne anerkendte mester, der i sit hjemland har modtaget pris efter pris for sin sylespidse pen.

Torben Brostrøm, Information 25. november 2011.

Elegant veldrejede

Franske Annie Saumont , årgang 1927, præsenteres med disse noveller, der er så elegant oversat af Else Boel, for det danske publikum.
Det er sent, men dejligt.
Hendes korte form, der ofte har indbygget et stærkt drama fra et ganske almindeligt liv, vidner om hendes tætte forbindelse til engelsksproget litteratur og dermed til den engelsk-amerikanske short story, men så sandelig også til Guy de Maupassant ...
Samlingen består af fjorten skønsomt udvalgte noveller, der dækker forfatterskabets forskellige samlinger.
De er skarpe, elegante og veldrejede, og alle med en overraskende vending.

Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende 30. juli 2011.

Lys sarkasme

På utrolig kort tid opridser Saumont en hel verden af følelser, politik og lys ned ad alleerne. Det er sådan, noveller skal være. På et splitsekund opstår stedet, personerne, begæret.

Femina, 8. september 2011.


Lektørudtalelse

Endnu en overbevisende og spændende bog i forlaget Vandkunstens nye serie med fortællinger. Må Annie Saumont få mange læsere.

Poul Flou Pedersen. uge 36, 2011.