Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Tyrkiske breve » Pressen skrev

Pressen skrev

Busbecq bragte yoghurt, tulipaner og kastanjer til Vesteuropa

Tyrkiske breve er fantastisk læsning! Busbecqs skrivestil og fortællekunst er så inciterende, at man sluger hver bid og bare ønsker mere og mere. For man er der jo næsten selv, i den afspærrede karavanserai i Istanbul, ved hoffet hos kejseren, på landevejen i 40 graders varme med noget yoghurt fortyndet med vand til at lindre tørsten, ved Marmarahavet på jagt efter hummer, krebs og mange slags fisk, i en lille flække på et ophold på rejsen, hvor man konfronteres med lokale stridigheder, som udvikler sig voldeligt. Man er der - sammen med en sympatisk ven. Og det er en tidløs formel for god litteratur.
Tyrkiske breve beskriver Osmannerriget på sit højdepunkt med en utrolig rigdom af historier og detaljer, men når man læser bogen i dag, kan man ikke lade være med også at tænke over, hvad forfatteren selv står for - og i den forbindelse over, hvorfor tyrkerriget gik tilbage, og Vesteuropa gik frem. Busbecq træder ydmygt, men meget klart frem som en praktisk intellektuel, der er rastløst nysgerrig, videnskabeligt tænkende, flittig, nøjsom og lærevillig. Han overvejer konstant rimeligheden i de menneskelige forhold, som han møder, og han beundrer retfærdighed og god statslig organisation. Han foragter det europæiske adelsvælde og priser tyrkerne for, at deres system er baseret på, at folk belønnes efter indsats og ikke efter stand.
Og han filosoferer over »den gode fyrste«, som i hans optik er den dedikerede offentlige tjener.
Hverken mere eller mindre.

... Tyrkiske breve er endnu et mesterværk fra forlaget Vandkunsten i Carsten Niebuhr Biblioteket. I det for denne serie enestående fornemme udstyr og verdensklasse redaktionelle bearbejdning.

Ole Grünbaum, Weekendavisen, 23. januar 2011.

Tyrkiet set indefra

Brevene er skrevet af en mand, der kan observere. Alt simpelthen. Han ser, hører, tænker og formulerer. Han ser forskelle og ligheder overalt. Han ser, hvor tyrken ligner os, og hvor han er forskellig. Masser af observationer om renlighed, mad, dyr og planter, militærteknologi og politik. Om tyrkernes glæde ved at drikke sig plørefulde. Om deres nøjsomhed. Om deres forhold til dyr. Næsten hver sætning er båret af en visdom, en viden, en indsigt, en grundholdning til livet og tilværelsen.
... Det er ganske enkelt en gave at få et værk, der har eksisteret i århundreder, lukket op, som var det ung og ny litteratur.

Carsten Bach-Nielsen, Kristeligt Dagblad, 28. februar 2011.

Lektørudtalelse

Bogen er enestående i layout, emne og stil ...
Flot udgivelse med dybt fascinerende vestlige øjenvidneskildringer af Osmannerriget. Godt informativt forord.

Marianne Majgaard Jensen, uge 04/2011.

Diplomatfærd i tyrkens land

[I 1556 sendte] kejser Ferdinand ... Ogier Ghislan de Busbeck til Konstantinopel for som ambassadør at bringe en fredstraktat og fredelige forhold i stand ... Blandt ambassadens folk befandt sig en flensborger, maleren og tegneren Melchior Lorck , der havde ført en omtumlet tilværelse og her optræder som illustrator til brevene fra Tyrkiet. Disse, fem i alt, er regulære - ret lange - breve stilet til en diplomatven af Busbeck, som var en videbegærlig mand, der gerne ville berette stort og småt om det ukendte land.
Det gør han udmærket, fremgår det af denne usædvanligt smukke bog. Bortset fra, at gotiske bogstaver her er erstattet med romanske, ligner den i stil og udseende virkelig en bog fra hine tider, da Johann Gutenberg nylig havde opfundet bogtrykkerkunsten ...
Og hvad skriver diplomaten så om? Næsten alt, for han er en alsidigt orienteret mand, der går meget op i dyreliv og omhyggeligt noterer, hvad han iagttager på en rejse mod øst, langt forbi Ankara.
I Istanbul er han som alle, der har besøgt byen, begejstret for Hagia Sofia, den imponerende oprindeligt kristne katedral, der ved Busbecqs ankomst havde været muslimsk helligdom et århundrede ...
Islams indflydelse på landet optager ham meget, og han giver en skildring af den muslimske hverdag, der også har gyldighed i dag.
Men primært var han jo kommet til landet af sikkerhedspolitiske grunde, og her må hans rapport til kejseren i Wien have udtrykt, at Süleymans hær var særdeles frygtindgydende. Det blev den ved at være, og i 1683 stod tyrkerne atter ved Wiens porte (hvorfra de på ny blev sendt ned på Balkan).
Da var Busbecq for længst hjemme igen, men i brevene havde han givet et fint tyrkisk tidsbillede af interesse også i dag.

Gerhardt Eriksen, Jyllands-Posten, 9. januar 2011.

Wien-Konstantinopel t/r

Det er en en fascinerende tekst, som i den aktuelle udgave er forsynet med kompetente, særdeles omfattende introduktioner både til oversættelsen (ved oversætteren selv, Claus Asbjørn Andersen) og til tid og værk ved Claus Peter Haase og Mikael Bøgh Rasmussen.

Bjørn Bredal, Politiken, 12. marts 2011.