Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Leviathan. Fortællinger » Pressen skrev

Pressen skrev

Nationalismebæstet

Roths utopiske vision af dobbeltmonarkiet er for så vidt også en vision af at kunne indløse udlængslen midt i det hjemlige. At kunne leve med den anden verden midt i den samme, med de fremmedartede fugle midt blandt de velkendte, at kunne rejse uden at behøve at forlade sit hjem og at kunne forlade sit hjem uden at behøve at rejse.
At kunne være hjemme, mens man er ude, at kunne være i eksil i sit eget land, at kunne være fremmed blandt fremmede samtidig med, at man er hjemme blandt hjemlige.
At dobbeltmonarkiet som historisk faktum også var et helvede af brutal, paternalistisk disciplinering og absurd bureaukrati behøver man bare at læse Roths landsmænd Kafka og Musil for at vide. Hos Roth handler det ikke om dobbeltmonarkiet som historisk faktum, men som en vision om de hjemløses hjemland. Dér ville jeg også gerne bo.

Lilian Munk Rösing, Information, 21. januar 2011.

Selv ikke aber er så dumme

Tabt land. Joseph Roths noveller driver af had til nationalismen og længsel efter det østrig-ungarnske kejserrige.

Arne Hardis, Weekendavisen, forsiden af Bøger, den 26. november 2010.

Små fortællinger fra en stor fortæller

Joseph Roth er virkelig en stor fortæller i sine små essaysagtige fortællinger, der nu er udgivet under titlen "Leviathan". .. Roth har en nerve, der på sin vis synes ramt lige på kornet af oversætterne Preis og Monrad. Man fornøjes over de små fortællinger, og man må håbe, at flere er på vej ... Bogen kan herfra kun varmt anbefales.

Caspar Andreas Dyrehauge, Kultunaut. Læs hele anmeldelsen her.

Smukke og desperate noveller af den østrigske eksilforfatter Joseph Roth

Man har [Roths] eksilskæbne ringende i øregangen, når man læser Roths efterladte fortællinger. Han inkarnerer både mytens 'evige jøde' og tidens 'displaced persons' med overskårne rødder, og hans figurer længes håbløst efter et andet liv ...
De fire fortællinger er ikke opmuntrende læsning, men de er en fin oplevelse i det smukkeste sprog, også på dansk. Når man lægger øret til konkylien, suser det ikke bare af melankolsk nostalgi, men af ægte desperation anno 1933-39.

Hans Hertel, Politiken, den 1. januar 2011. url.gif

Drømme lever og dør i disse fornemme fortællinger fra en centraleuropæisk mester

LEVIATHAN er kendetegnet ved en fortællerstemme, der er intenst til stede i teksterne og giver dem et mundtligt præg – bogen fungerer således fantastisk som højtlæsning. Denne fortæller er både skælmsk som Cervantes og misantropisk som Flaubert, og så deler han en udpræget nostalgi efter dobbeltmonarkiet med den seks år yngre, ungarske forfatter, Sándor Márai. Hos begge gælder det, at nostalgien ikke er bagstræberisk forvanskning af fortiden, men snarere humanistisk kritik af nationalisme og totalitarisme. For Roth hadede nationalismen. I fortællingen ’Kejserens buste’ lader han grev Morstin sige: ’Mon ikke aberne nedstammer fra nationalisterne, for aberne er da klogere end dem’. Nobelprisvinderen Imre Kertész har sagt, at Roth bedre end nogen anden forstod, hvad dobbeltmonarkiets sammenbrud ville føre til af nationalisme og barbari.

Martin Baake-Hansen, LitteraturNu. Læs hele anmeldelsen her.

En stank af levnedsmidler og politik

Strålende udvalg af reportager og fortællinger fra Joseph Roth ...

Rasmus Steffensen, Litteraturmagasinet StandArt, 28. marts 2011.