Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kakerlakker om efteråret » Pressen skrev

Pressen skrev


Eminent læsning året rundt

... en pudsig samling af 34 fortællinger om skæve eksistenser ... Den er oprindeligt skrevet i 1986, men den er bestemt stadig læsningen værd med sin underspillede humor, sarkasme og mærkværdige varme - ganske genial!

Alt for damerne, 7. april 2011.

Stor kunst i lille format

Lydia Davis skriver noveller i topklasse. Herligt at vi endelig har fået hende på dansk.
Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende, den 21. januar 2011.

Miniaturemesteren

Davis har i årevis begejstret især amerikanske anmeldere og forfatterkolleger med sin originale, egenartede minimalisme, og med udgivelsen af hendes samlede historier er hun muligvis ved at nå ud til et bredere publikum, også i andre lande. Det er i hvert fald i slipstrømmen af udgivelsen af »The Collected Stories«, at Davis' første prosasamling, »Break It Down« ( 1986), er blevet oversat til dansk under titlen » Kakerlakker om efteråret « ( 2010), fint fordansket af Karen Margrethe Adserballe.
Men hvad er det så, der gør Davis' tekster så uimodståelige? Først og fremmest er Davis en ualmindeligt dygtig skribent. Hun skriver en klar og præcis kortprosa, og hendes uortodokse formsprog med indbyggede filosofiske overvejelser er originalt. Teksterne spænder vidt i formatet: Nogle historier er så korte som en enkelt sætning, mens andre har genreformater som fabler, breve, dagbøger og biografier. Den figur, der bedst beskriver Davis' særegenhed og akkuratesse, er miniaturemaleriet. Ligesom miniaturemalere har Davis en næsten overmenneskelig kontrol over detaljerne i sit formsprog - hendes tekster virker så perfekte - og ligesom et miniaturemaleri rummer Davis' tekster små, omhyggeligt udvalgte og stiliserede udsnit af verden.

Anne Kirstine Munk, Litteraturmagasinet StandArt, 28. marts 2011.

Fortællinger om brudte forhold

Lydia Davis ' litterære landskab er befolket af ensomme sjæle, der så gerne vil forstå deres brudte forhold, men ikke kan, når det kommer til stykket. Jo mere de analyserer følelser og fokuserer på detaljer og tænker over tingene, jo tydeligere fremstår det, at intet er sikkert i en tilværelse præget af selvbedrag, løgne, misopfattelser, frygt og altså neuroser.
Denne spænding mellem hvordan virkeligheden forsøges opfattet, og hvor umuligt det er at enes om en opfattelse, afspejles i Lydia Davis ' sprog, der er båret af smukke, litterære og komplekse sætninger, hvoraf enkelte fylder næsten en hel side, men altså ikke kan skjule, at det er svært selv for intelligente mennesker at sætte ord på, hvad deres følelser og deres tilværelse er for størrelser.
Karen Margrethe Adserballe er sluppet godt fra oversættelsen, og Forlaget Vandkunsten, der har udgivet Kakerlakker om efteråret, er sluppet godt fra start med dette første bind i deres serie Fortællinger.

Tonny Vorm, Information, den 4. februar 2011.

Kakerlakkers gradvise bid

Skiftevis og på samme tid er Davis' tekster viltert vittige og sitrende melankolske, men fælles for dem forbliver, at livet og humøret og følsomheden i dem er resultater af den sproglige omhu og præcision og den formelle opfindsomhed - frem for de blink- og blålys af temaer og pointer, som definerer vanlige noveller. I dansk kortprosakontekst skal man forestille sig en mellemting, der ikke burde kunne findes, mellem Helle Helles Biler og dyr, Peter Adolphsens Små historier og Christina Hesselholdts splinternye Camilla - og resten af selskabet. Mens titelteksten, der simpelthen handler om og nøje beskriver kakerlakker om efteråret, sgu nærmest er Eske K. Mathiesensk: »De spiser, men efterlader ingen spor efter sig, tror vi. Og dog, her på bladets kant, små halvmåner - deres gradvise bid.« At læse Lydia Davis er gradvist at bide Bogforum i stumper og stykker, lille halvmåne for lille halvmåne. Bid spids!.

Lars Bukhdal, Weekendavisen, den 12. november 2010.

Litterariteter

Novellerne, hvoraf nogle kun er få linjer lange, er originale, finurlige, sjove, bizarre, sørgelige og eksperimenterende i form og indhold, men med en nerve og et nærvær i sproget og en indføling i historiernes karakterer, så man straks forholder sig til dem og tilmed tit føler sig forbundet med dem. Det er uden tvivl stor fortællekunst, og Davis får meget lovende lov til at indvie Forlaget Vandkunstens nye serie af store fortællere i lommeformat.

Christine Fur Fischer, Fyens Stifttidende, den 10. november 2010.

Lektørudtalelse

At læse denne samling af fortællinger er ligesom at spise mørk chokolade med en høj cacaoprocent: det er små stykker, men de er så intenst og mættet, at det også er nok. Og man kan jo altid snuppe et stykke til senere. Fortællingerne handler om mennesker, mest om det indre, om alt der det sker mellem os og mellem ørene på os. Der er ikke decideret handling i ret mange af dem, eller man er i tvivl om handlingen, men det gør på ingen måde fortællingen dårligere.
Min første tanke er at sammenligne med Paul Auster, som forfatteren pudsigt nok har været gift med. Ellers er vi henne omkring Calvino eller måske Umberto Eco ... En lille perle til de eftertænksomme læsere. Lad os håbe, der kommer mere på dansk.

Camilla Sejerøe, uge 49/2010.

Forvirret eller genial?

Jeg gætter på, at læserne vil være delte i to grupper: Én der vil elske stil og indhold - og én, der har samme holdninger som jeg. Derfor giver jeg novellesamlingen gennemsnitstallet tre - så er der plads til både seks og nul stjerner. Hvilken gruppe man så tilhører, kan man jo afgøre, ved at læse bogen.

Peter Duetoft, Nordjyske Stiftstidende, den 22. december 2010.