Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Snedage

Snedage

Jan Christophersen: Snedage. Udgivet oktober 2010. 1. udgave. 1. oplag. 348 sider. Hæftet. 299 kr. ISBN 978-87-7695-182-5.

Tilrettelagt af Allan Daastrup.

Køb

En stort fortalt roman fra grænselandet om hjemstavn, myter og skæbne

Oversat af Jacob Jonia og tilrettelagt af Allan Daastrup.

Årsskiftet 1978/79. Nordtyskland bliver hjemsøgt af århundredets snestorm. I landsbyen Vidtoft ved den dansk-tyske grænse ligger Grænsekroen, hvor værten Paul Tamm bryder sammen midt under forberedelserne til en 80-års fødselsdag.

Det er indledningen til nogle uvisse dage, hvor Pauls plejesøn Jannis bliver tvunget til at se tilbage på de forgange årtier: Efter anden verdenskrig blev han som lille dreng optaget i familien, da Paul vendte tilbage fra krigsfangelejr.

På deres jagt efter levn fra den sagnomspundne, men virkelige landsby Rungholt, der forsvandt i Vadehavet den 16. februar 1362, støder Paul og Jannis på spor fra en engelsk soldat. Har sporene noget med Jannis' egen baggrund at gøre? I løbet af de dramatiske dage, hvor snestormen raser og Paul svæver mellem liv og død, tvinges Jannis til at træffe en afgørelse.

Jan Christophersens roman handler om både at høre til og være fremmed på samme tid. Om fællesskab og ensomhed, og om at vælge sin hjemstavn og sit liv.