Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Syv » Pressen skrev

Pressen skrev

Hvad har jeg gjort, siden jeg har fortjent det her?

"en overdådigt smuk bog, hvor de kort fortæller deres meget forskellige historier om, hvordan de er kommet til Danmark for at blive gift med en dansk mand. (...) Bogen er netop udkommet og er blevet præcis så elegant, lækker og kunstnerisk, som de havde ønsket. (...) -Bogen skaber debat, konferencer, der kommer folk på udstillingen, andre ser bogen. Man skal da gøre noget. Det skal nok nytte, siger Tina Enghoff."

Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende, 13. juni 2010

Fotografi: "Jeg er ingenting"

"Det er stærke sager om tragiske men usynlige kvindeliv midt iblandt os. Men hvordan "oversætter" man det til fotografi, og skal man overhovedet det, kan man indvende? Er det ikke bedre at skrive en kronik om emnet? Det er der sikkert andre, der har gjort, men Tina Enghoff er fotograf, og jeg synes på én gang, det er anerkendelsesværdigt, at hun bruger det kunstneriske sprog, der nu er hendes, til at forsøge sig med at diskutere aktuelle samfundsproblemer, så svært det end er - og at hun faktisk også lykkes med det."

Mette Sandbye, Weekendavisen, 28. maj 2010

Syv

"Jeg sidder med en smuk, men foruroligende bog i hånden. (...) De 24 billeder gør et meget stærkt indtryk. De forbliver uafrystelige på nethinden. Men billederne står ikke alene. De er gribende, næsten ubærlige fortællinger fra syv af kvinderne, og der er stærke forord og efterord (...) Og det udstiller på skarpeste vis hykleriet omkring politikernes krav om strenge straffe for at komme volden til livs og deres omsorg for voldsofrene og retsbevidstheden. Og den manglende omsorg for de familiesammenførte kvinder fra ikke-vestlige samfund er i modstrid med menneskerettighedserklæringens §1: "Alle mennesker er født lige og i lige værdighed". (...) Bogen gør os klogere på de mennesker, der rammes af alle de stramninger, som gennemføres i disse år. Derfor får den min anbefaling."

Ingrid Stage, Magisterbladet, 4. juni 2010

Lektørudtalelse

"Bogen er et vigtigt indslag i debatten om syvårsreglen og de afviste asylansøgere. (...) Bogens mange fotos og de 7 personlige historier giver et stærkt billede af de utilsigtede konsekvenser syvårsreglen har for disse kvinder, der er kommet til Danmark i håbet om et bedre liv og som i stedet oplever deres livs mareridt."

Rikke Bruun, DBC, uge 27 2010

Syv år uden rettigheder

"I forbindelse med udstillingen er der udgivet et fornemt bogværk med Tin aEnghoffs fotografier, forord af Kirsten Thorup, samt en række interviews og et efterskrift af Uzma Ahmed Andresen."

Arbejderen, 2. juni 2010