Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Blod af sten » Pressen skrev

Pressen skrev

Ørkenen er frihedens sted

Indtil han var 12 år, var Ibrahim al-Koni en analfabetisk tuaregisk beduindreng - i dag er han den arabiske verdens måske bedste bud på en nobelprisvinder i litteratur.

Niels Ivar Larsen, Information, 2. september 2011.

I Libyens bjerge

Magiske elementer og realisme flettes sammen og ingen modsætning er så ren, at den ikke også rummer et dilemma i denne smukke lille roman.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske Tidende, 29. januar 2010.

Blod af sten

Bogen fortæller om ørkenens magi og bjergenes djinner og retter en fortryllende og skarp kritik mod den alt- og kødædende civilisation. Denne forfatter er velkommen på dansk, og man kunne ønske sig flere oversatte bøger fra hans hånd.

Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad, den 11. december 2009.

Ørkenens tale

Det er al-Konis på samme tid lyriske og nøjsomme sprog samt ørkenens mange facetter som dette sprogs genstand, der skaber et vibrerende nærvær på hver eneste side. Men dette er kun overfladen. Under den præsenteres man for tilværelsens fundamentale spørgsmål i form af udsagn eller fortællinger, som er inspireret af sufimystikkens eksistentialistiske aspekter. Denne form for mystik giver sig ikke af med at besvare spørgsmål, men stiller dem i form af gåder.
Lars Bonnevie, Weekendavisen, den 4. december 2009.

Kritikerlisten

Vor anmelder har sjældent læst noget så godt!

Weekendavisen, den 4. december 2009.

Blændende ørkenvandring

Blod af sten" er et lille mesterværk, man for guds skyld bør unde sig selv et par timer til. Ibrahim al-Koni har givet nogle af vores grundkonflikter form i en roman, der stråler i sit sprog og vibrerer med liv, nærvær og eftertanke. En blændende ørkenvandring man ikke slipper før sidste side er vendt.

Maria Pape, Litteraturnu.dk. Læs hele anmeldelsen her.

Fortælling i mange lag

Bogen kan minde om nogle af Paulo Coelhos bøger, men er mere autentisk. (...) smuk roman om at være i pagt med naturen.

Per Månson, Lektørudtalelse, uge 2009/49.

Gedehyrden, der blev ørkenens Messias

Visdommen rejser sig som sandstormefra siderne i Ibrahim al-Konis bog - myte og ørkenprædiken - "Blod af sten", mens mennesket, det skarn, bliver pisket med skorpioner.

Thomas Thurah, Politiken, 3. januar 2010.