Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Koranen i ny dansk oversættelse (paperback)

Koranen i ny dansk oversættelse (paperback)

Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse (paperback). Udgivet september 2009. 2. udgave. 1. oplag. 544 sider. Paperback. 199 kr. ISBN 978-87-7695-150-4.

Udsolgt

Fås i hardback.

I 2006 udsendte Ellen Wulff sin danske oversættelse af Koranens arabiske grundtekst, måske i øvrigt den første komplette oversættelse til noget sprog, der var fortaget af en kvinde. Siden er Ellen Wulffs oversættelse blevet almindeligt accepteret som den danske standardoversættelse. Den anvendes bredt i undervisningen og er blevet rost af både universiteterne og af muslimer og kristne. Hele Koranteksten ligger frit søgbar på nettet her.

I september 2009 udkommer oversættelsen så for første gang som paperback-udgave.

Jyllands-Posten skrev i november 2006 om Ellen Wulffs oversættelse: "Der er tale om en oversættelse, der rammer en dansk sprogtone, som hverken virker antikveret eller forhippet på at naturalisere det arkaiske indhold for enhver pris. Man mærker en fortrolighed med dansksproget litteratur, og dét kommer oversættelsen til gode. Samtidig synes Wulff ikke at være håndsky overfor at oversætte fra karsken bælg - frem for idealistisk. ... En oversættelse, som helt fortjent vil indtage pladsen som standard-reference i de næste mange år. Forlaget Vandkunsten har som sædvanligt leveret en udgivelse i smukkeste udstyr."