Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Hos os i Auschwitz » Pressen skrev

Pressen skrev

Vidnesbyrd fra helvedes forgård

viljen til at berette om det umenneskelige, der løber gennem Borowskis prosa ligeså højspændt, elektrisk og summende som strømmen i de pigtrådshegn, der omgav lejren. (...) Det er uhyggeligt, men samtidigt er det netop denne ekstreme dialektik, der gør Hos os i Auschwitz til et hovedværk indenfor lejrlitteraturen, idet Borowski insisterer på at lade livets skønhed tone frem, der hvor man allermindst venter det, således at man som læser må forundres.

Rasmus Bertelsen, Magasinet rØST, 3. juli 2010, Læs hele anmeldelsen her

Om menneskets potentiale for umenneskelighed

Fremragende, lakonisk fortælling om dagligdagen i Auschwitz. (...) Internationalt er Borowski mindre kendt end Levi, men hans korte fortællinger og essay fra slutningen af 1940'erne, der nu i et udvalg er udkommet på dansk med titlen "Hos os i Auschwitz", er fremragende beskrivelser af dagligdagen i lejrene. (...) Det er tekster, der især på grund af deres lakoniske sprogtone hører til blandt det mest oprørende, jeg i lang tid har læst.

Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad, 27. januar 2010.

Auschwitz' gru og poetiske glimt

Morten Søndergaards bedste læseoplevelse i år: En slags polsk Hemingway, der hensætter læseren i en svimmel tilstand, men bogens poetiske glimt gør, at man kan holde ud at læse om den i øvrigt ubeskrivelige gru.

Jesper Stein Larsen, Jyllands-Posten, 23. december 2009.

Når massedrab bliver hverdag

Det er rystende og ubehageligt at læse så velskrevet litteratur om så ufattelige lidelser. Borowski er bevidst om skismaet mellem lidelsen og litteraturen, de skønne ord om lidelsen, og det er en central pointe i fortællingerne, at litteraturen om lidelsen aldrig kan yde lidelsen retfærdighed. Men hos Borowski er det stilistiske og kontrasten mellem det æstetiske og lidelsen afgørende midler til at fremskrive lidelsen, ikke til at dække den til. ... Borowskis vidnesbyrd holder et spejl op for den, der tør se.

Stine Dahlgren, Litteraturnu.dk, 16. september 2009.

Overlevelsens pris

"Hos os i Auschwitz" viser med al ønskelig tydelighed, at man kun med store forbehold kan dele mennesker op i rene ofre og bødler. Borowski selv var med til et og andet i lejren, sin egen antisemitisme fortier han ikke og han fortsatte med at betale overlevelsens pris efter krigen.

Marie Tetzlaff, Politiken, 3. oktober 2009.

Arieren fra Auschwitz

Bogen er mesterlig og den er til overflod forsynet med et velskrevet og indsigtsfuldt efterord af de to oversættere. Nok tog totalitarismen livet af Borowski, men hans stemme kunne hverken nazisterne eller kommunisterne knægte. Lyt selv efter.

Adam Holm, Weekendavisen, 24. juli 2009.

Der var også lykkelige dag i Auschwitz

Borowskis eget liv gik fuldstændig i stykker. Det, der står tilbage, er hans vidnesbyrd, som samtidig er et af de vigtigste litterære dokumenter om de rædsler, der blev begået i nazisternes koncentrationslejre.

Peter Nielsen, Information, 4. juni 2009.

Koncentrationslejrens erfaringer i ord

... Borowskis selvudleverende og uafrystelige fortællinger om Auschwitz, der med deres sorte humor og til nogle tider usmykket realistiske og til andre smykket poetiske sprog udstråler en særegen kraft.

Jacob Lund, Standart, 22. september 2009.

Hos os i Auschwitz

Denne i Danmark hidtil overset "perle" er en af de mest fascinerende kz-erindringer, jeg har læst. Vedkommende ligefrem og lettilgængelig, men alligevel utroligt dybdeborende, litterær og analyserende både mht. metoderne for overlevelsen i lejren og de besynderlige mekanismer, der trods alt skabte menneskelige relationer og en form for hverdag - selv i krematoriets og gaskamrenes skygge.

Kresten Søe Christensen, Lektørudtalelse, uge 2009/26

Fra rampen i Auschwitz

Både Levi og Borowski skriver fremragende, men hvor Levi - specielt i "Tøbruddet" - har øje for ironi og humor og den cisilerede sætning, er Borowski ordknap, kortfattet, næsten hemingwaysk stringent i sine fortællinger. Og ikke mindst mere pågående i sin selvudlevering.
De to forfattere havde mere tilfælles end evnen til at skrive fremragende fortællinger. Begge sad fanget i Auschwitz, begge overlevede ved rene tilfældigheder, begge begik selvmord, fordi erindringerne fra dødslejren bogstavelig slog dem ihjel...
"Hos os i Auschwitz" og "Vidnesbyrd" er på ingen måde let og underholdende sommerlæsning til stranden. Det er i stedet litteratur, der vejer, fylder og trykker på din og min samvittighed. Og derfor er der al mulig grund til at læse dem!"
Peter Hagmund, Fyns Stiftstidende, 25. maj 2009.

"Krænkelsensv vanvid, der breder sig som en smitsom sygdom"

Levi og Borowskis bøger er derfor mere end et vidnesbyd fra en forgangen tid. De er aktuelle og dybt nødvendige beskrivelser af menneskets muligheder for at tilsidesætte deres iboende "deltagelse", som Levi kalder det. Med andre ord bøger, der indtil i dag kalder på at opretholde et anerkendende blik på den anden, at huske menneskets værdighed som udgangspunkt for alle sociale relationer og politiske beslutninger. Det er grund nok til at læse dem, igen og igen gennem tiderne.

Moritz Schramm, Goldberg, juli 2009.

På alle måde en væsentlig og tankevækkende lille bog, der nu udsendes på dansk for første gang.

Århus Stiftstidende, 30. maj 2009.

En gruopvækkende bog

Og selv om Hos os i Auschwitz nok er den mest rædselsvækkende bog, jeg nogensinde har læst, så er det samtidig stor litteratur. Den sidste sætning i bogen lyder således: " - og med al min intellektuelle kraft forsøger jeg at forstå de ting, mennesker og begivenheder, jeg har set. for jeg vil skrive et stort, episk værk. Et værk, der beskriver denne uforanderlige, vanskelige verden mejslet i sten."

... Hos os i Auschwitz ... rejser ... nogle af de svære spørgsmål, som efterkrigstiden igen og igen har beskæftiget sig med. Hvordan kunne det gå til, at der midt i den europæiske civilisation kunne opstå noget så bestialsk som Auschwitz? Og Borowski kommer ikke med nogen nemme svar. Som teologer er vi således vant til at lovprise håbet, men Borowski viser, at også håbet kan have en dæmonisk side: "Det er håbet, der nedbryder familiebåndene og får mødre til at forlade deres børn, gifte kvinder til at prostituere sig selv for brød og mænd til at dræbe andre mænd. Håbet forlanger, at vi skal overleve endnu en dag, for måske kommer befrielsen i morgen. Men håbet for os også til at glemme drømmen om en ny og bedre verden, og i stedet længes vi blot efter fred og ro. Aldrig har mennesket håbet mere end nu, men aldrig har håbet forårsaget så meget ondt som i denne krig og i denne lejr. Vi har ikke lært at opgive håbet og derfor bliver vi tilintetgjort i gassen.

Kristian Østergaard, Folkekirken i Roskilde Stift, juni 2009.