Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Det begyndte med Kairo » Pressen skrev

Pressen skrev

Stedets ånd
Teksterne fra Cairo (...) er båret frem af en modtagelighed, en drømmende iagttagelsesevne og erotisk tone. Eva Pohl, Berlingske Tidende, 5. august 2009.

Egypten set med fremmede øjne (fire ud af seks stjerner)
Samtlige 99 tekster bærer filminstruktørens signatur, og dvs. det særlige blik, som er vant til at zoome ud og ind og fastfryse selv de mest komplekse og sansetunge situationer til ét billede, én sansning, én registrering - og gøre det med fotografisk skarphed. Henriette Bacher Lund, Jyllands-Posten, 28. juli 2009.

At synke ned gennem nuet
Westerlund (...) er en fintmærkende iagttager af den eksotiske og - synes det - kaotiske arabiske virkelighed. Hendes dobbeltblik gør bogen, der er blevet til over 16 år, til en vedkommende læseoplevelse, fyldt med visdom, syn og dufte. Lisbeth Bonde, interview med Karin Westerlund i Weekendavisen, 24. april 2009.

Blikket, fortielsen, erotikken
Digtene fortaber sig aldrig bare i skriften, de løber ikke bare ud i det almene, men kredser om det konkrete og dette at de lige præcis må give tabt over for det, at de kan indfange og beskrive det. Christian Stokbro Karlsen, Nordjyske Stiftstidende, 8. april 2009.

De 99 skildringer i 9 kapitler mellem her og der, mellem han og hun, de, vi og alle de andre, er som små filmstrimler, der er klippet sammen, så alle nuancerne bliver til et helt billede (film), der flimrer som solen over ørkensandet. ... Karin Westerlund har med sine på én gang fine og rå billeddigte i Det begyndte med Kairo skabt et virkelighedsnært fatamorgana, så mødet mellem solen og jordens indre findes, der, hvor mennesker mødes og kulturer støder sammen, og noget nyt kan begynde. Troels Laursen, Kulturkapellet, 20. marts 2009.

Lektørudtalelse
Realistiske prosadigte og fotografier som tilsammen giver et alvorligt og aktuelt stemningsbillede fra et modsætningsfyldt samfund i nutidens Kairo. Kirsten Katholm, uge 2009/18