Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Carsten Niebuhrs Beskrivelse af Arabien 1772 » Carsten Niebuhrs Beskrivelse af Arabien - introduktionsbladet » Spedalskhed, slanger og andet kryb

Spedalskhed, slanger og andet kryb

Af Sven Erik Hansen

Den idemæssige ophavsmand til forskningsrejsen til Arabien var som allerede nævnt i dette blad J.D. Michaelis, professor i teologi med speciale i Det Gamle Testamentes sprog. Michaelis havde haft studieophold i London og Oxford, samt i Leiden, hvor der var en tradition for orientalske studier. Han kom til det unge universitet i Göttingen i 1745. Schweizeren Albrecht von Haller, professor i anatomi, kirurgi og botanik, havde været en ledende kraft i universitets opbygningsfase og havde styrket disse fags stilling. Michaelis blev en utrættelig lærer ved universitetet frem til 1791.

En mand trækker en Guineaorm ud af sit ben ved at rulle ormen om en pind. Vignet i tidsskriftet Archives de Parasitologie, Paris ca.1920. Medicinsk Museion, København

Han publicerede bredt om mange emner, også medicinsk prægede. I sin stræben efter at præcisere forståelsen af sprog og indhold i Det Gamle Testamente foreslog han en studierejse til Arabien, hvor et selskab af lærde skulle studere sprogbrug, sæder og skikke, naturhistorie, geografi og medicin i den samtidige virkelige verden for at forbedre forståelsen af Bibelen. Michaelis’ ide mundede dels ud i afsendelsen af ekspeditionen til Arabien og dels i bogen Fragen an eine Gesellschaft Gelehrter Männer, die auf Befehl Ihro Majestät des Königes von Dännemark nach Arabien reisen, som dog først udkom i 1762 efter at ekspeditionen var afrejst. I forordet fortæller Michaelis, hvordan han om aftenen samlede et lille selskab af venner, som skulle komme med forslag til, hvilke spørgsmål ekspeditionen skulle søge at afklare. Blandt disse var C.W. Büttner, Michaelis’ lærer i naturhistorie, som ifølge biografiske oplysninger var uden et regelret studieforløb, men var velbevandret i mange fagområder og fuld af inspirerende ideer, og professor J.G. Röderer, der underviste i anatomi, kirurgi og fødselsvidenskab. Man ser for sig de lærde herrer, som i hyggeligt samvær har ladet ideerne blomstre. Det mundede ud i 100 spørgsmål, mange med talrige underspørgsmål, som ekspeditionens fire akademikere blev bedt om at besvare. Men som bekendt døde de tre af dem tidligt, og Carsten Niebuhr måtte forsøge at dække det hele.

Sygdomsbetegnelser

Spørgsmålene dækker et bredt område. Mange angår naturligt nok ord, betegnelser og sprogbrug med direkte relation til Bibelen. Spørgsmål med medicinsk indhold kan i hovedtrækkene inddeles i en gruppe spørgsmål til afklaring af betydningen af sygdomsbenævnelser forskellige steder i Det Gamle Testamente, dernæst en gruppe omhandlende på huden synlige sygdomme: spedalskhed, udslæt, slangebid, infektion med parasitter, ofte med referencer til Bibelen, og endelig en gruppe spørgsmål om hygiejniske og seksuelle forhold relateret til levereglerne i Mosebøgerne, især den tredje. Desuden er der – med udgangspunkt i samtidens europæiske medicin – nogle medicinske spørgsmål.

Spørgsmål 67-72 tager afsæt i Tredje Mosebog 26,16 og Femte Mosebog 28,22. Herefter følger en kæde af associationer, som munder ud i spørgsmål, der ønskes opklaret. Det starter med tydning af ord, der betegner sygdomme, og det spørges, hvordan disse sygdomsbetegnelser kan oversættes til samtidens europæiske sygdomsbetegnelser, f.eks. om en bestemt betegnelse skal oversættes til én af så forskellige tilstande som Schwindsucht, Wahnwitz eller Hydrofobie (hundegalskab). Opgaven må nærmest betegnes som uløselig, idet forståelse af de indre sygdomme og dermed deres benævnelser var yderst uklar i samtidens europæiske medicin. Men netop i det 18. århundrede begyndte man at udvikle klassifikationssystemer inden for mineralogi, botanik, zoologi og medicin. Ofte var det de samme personer, som arbejdede på flere af disse felter på én gang: Boerhaave i Leiden, Haller i Göttingen, Boissier de Sauvages i Montpellier samt Linné. De to sidstnævnte havde opstillet systemer til klassifikation af sygdomme, nosologiske systemer. Ved disse klassifikationsforsøg lagde man stor vægt på beskrivelsen af de ydre synlige kendetegn, som var det eneste, man nøjagtigt kunne registrere på den tid. Entydighed i sprogbrugen ved disse beskrivelser var derfor af stor vigtighed.

I fremsættelsen af spørgsmålene til ekspeditionsdeltagerne dukker digressioner op til samtidens medicinske problemstillinger uden relation til det bibelske. I spørgsmål 68 diskuteres et hebraisk ord, som tidligere forfattere har foreslået oversat til enten hitziges Fieber, gelbe Sucht, Krätze (fnat eller anden kløende hudsygdom) eller Elephantiasin (lymfødem, ofte pga. de i Orienten hyppigt forekommende parasitære lidelser i underhuden). Men Michaelis foreslår, at ordet skal oversættes til tandpine. Dette fører videre til spørgsmålet om, hvorvidt kaffedrikning kan være en årsag til tandpine generelt set. Netop i disse år foregik en heftig diskussion i europæisk medicin om kaffedrikning var sundhedsskadelig eller ej. Ekspeditionsdeltagerne anmodes om at undersøge om tandpine er hyppig i Arabien, og om en tiltagende kaffedrikning har ændret på hyppigheden af tandpine. Næste delspørgsmål vender tilbage til Bibelen, Anden Mosebog 21,26-27, og omhandler straf og erstatning for at have slået en tand ud. Niebuhr kan svare, at tandpine synes at være sjældnere hos muhamedanerne end hos europæerne og tilskriver det en bedre hygiejne blandt førstnævnte. Under henvisning til litterære kilder mener Niebuhr, at tandpine også forekom i ”Morgenlandene”, før kaffedrikningen begyndte, men at den muligvis er blevet hyppigere som følge af brug af sukker til kaffen. På spørgsmålet om erstatning for udslåede tænder oplyser Niebuhr at ifølge muhamedansk lov, skal der stadig ”betales med tand for tand”, men at dette sjældent håndhæves.

Spedalskhed og orme

Tredje Mosebog 13,1-46 indeholder en lang og detaljeret beskrivelse af spedalskhed. Med reference hertil har Michaelis i spørgsmål 11 og 28 lange afsnit med talrige underspørgsmål angående spedalskhed, Aussatz, herunder om forskellige typer, deres kendetegn og forløb, om arvelighed af sygdommen og om dens behandling med saft fra cicuta, skarntydesaft. Der refereres også til forfattere i Michaelis’samtid, og der stilles det medicinsk relevante spørgsmål, om der altid er tale om spedalskehed, eller om det også kan dreje sig om forbigående hudlidelser, f.eks. forbrændinger eller fnat. Nibuhrs svar er tilsvarende fyldigt med nøjagtige beskrivelser af tilfælde, som han selv har set.

I klodens varmere egne er snyltere og slangebid stadig årsag til sygdom og død. Det korte spørgsmål 50 angår snylteormen Vena medinensis, i moderne terminologi Dracunculus medinensis. Her er ingen direkte referencer til Bibelen. Der ønskes naturhistoriske og medicinske oplysninger, og så selvfølgelig arabiske betegnelser for ormen. Niebuhr leverer de ønskede oplysninger suppleret med omtale af forebyggelsen, sining af drikkevandet gennem et klæde. Det vides i nutiden, at ormen kan være i kroppen op til et år, hvorefter hunnen dukker frem som en tynd lang hvid tråd gennem et hul i huden på fødderne. Nibuhr refererer den klassiske behandlingsmetode, hvor ormen forsigtigt skal trækkes ud gennem huden ved at blive viklet rundt om en pind. Han oplyser desuden, at der hos ekspeditionens læge, Cramer, fremkom flere orme på fødderne kort før dennes død.

Jobs sygdom

I spørgsmål 36 ser man en kaotisk vekslen mellem tolkningen af Bibelen, oplysninger fra antikke og senere tiders forfattere og samtidige medicinske problemstillinger. Udgangspunktet er sygdomsbetegnelsen Elephantiasis, som i nutidig forstand er et symptom, der kan skyldes forskellige sygdomme. Det viser sig ved en svær kronisk hævelse af dele af legemet, oftest benene. Denne sygdom skal ifølge forskellige oldtidsforfattere især forekomme ved Nilen og kan muligvis helbredes med skarntydesaft. Ekspeditionen anmodes om at søge nærmere oplysninger om dette, og anfører samtidig tvivl om, hvorvidt der er tale om en selvstændig sygdomsenhed, eller om det kan være en særlig art af spedalskhed. Man savner altså en korrekt nosologisk klassificering af sygdommen. Måske Bibelen kan løse problemet. Dette fører til beskrivelsen af Jobs sygdom i Jobs Bog 2,7-8 og 19,17-20. Andre forfatteres diagnose af Jobs sygdom diskuteres, f.eks. Thomas Bartholins, som i afhandlingen om Bibelens sygdomme lyder på skørbug. Dette forkastet dog af Michalis, som mest hælder til at det er spedalskhed. Herefter afbryder Michaelis sin diskussion og oplyser, at han lige har læst en engelsk beskrivelse fra Vestindien om sygdommen elefantiasis eller indianische dicke Füsse. Vi ved nu, at der i troperne hyppigt forekommer parasitære infektioner med små rundorme, filarier. Disse kan blokere lymfesystemet og dermed fremkalde kroniske hævelser, især af fødder og af pungen hos mænd. Parasitterne forekommer netop hyppigt i fugtigt miljø ved floder.

Satan slår Job med ondartede bylder fra isse til hæl, Jobs bog 2,9. Jobs hustru ser til. Træsnit i Hans von Gersdorff: Feldbuch der Wundarznei, Strassburg 1517. Medicinsk Museion, København

Slangegift

I indledningen til det 75. spørgsmål om, hvorvidt slangegift i visse tilfælde kan bruges som helbredelsesmiddel, anføres, at mange stoffer, som tidligere har været anset for giftige, senere er blevet brugt medicinsk. Størrelsen af dosis er altså afgørende for, om et stof virker som en skadelig gift eller et nyttigt medikament. Man fornemmer her en påvirkning fra renæssance-lægen Paracelsus, der forkastede den forsigtige hippokratiske medicin, som især byggede på at understøtte legemets egen evne til at modvirke sygdom. I stedet indførte han kraftigt virkende mineraler og metalforbindelser som medikamenter. I oldtiden havde slangen i den udbredte Asklepios-dyrkelse været et symbol for en kraft, der indebar både positive og negative muligheder i relation til helbredelse for sygdom. Asklepiosstaven, en slange der snor sig om en stav, er som bekendt stadig et symbol for læger og sygdomshelbredelse. I det 17. århundrede havde den italienske læge Francesco Redi indledt det naturvidenskabelige studium af slangegift. Forudsætningerne for det 75. spørgsmål spænder således fra antikken og op til spørgerens samtid. Vi ved nu, at slangegifte er stoffer af proteinkarakter med mange forskellige biologiske virkninger: muskellammelse, størknen af blodet, eller modsat hæmning af den normale koagulation samt aktivering af vævsnedbrydende enzymer. I nutiden har man faktisk fremstillet flere effektive medikamenter med udgangspunkt i forskellige forbindelser fra slangegifte, bl.a. blodtryksnedsættende medikamenter og midler mod blodpropper. Niebuhr kan ikke svare på spørgsmålet, men anfører forskellig observationer af kure mod slangebid.

Sprogafklaring og klassifikationssystemer

Medicinsk set giver bogen Fragen an eine Gesellschaft Gelehrter Männer... et levende, næsten reportageagtigt, indblik i medicinske problemstillinger, som man var optaget af i midten af det 18. århundrede. Tidsmæssigt er det en overgangsperiode, hvor skrifter fra den hedenske oldtid og Bibelen, begge geografisk udgået fra Mellemøsten og middelhavsområdet, stadig blev anset for at indeholde dybe sandheder og oplysninger, der kunne være nyttige for samtidens naturvidenskab, som ellers i høj grad beskæftigede sig med indsamling, beskrivelse og klassificering af naturalier. Det er karakteristisk, at de mænd i Europa, som senere overvejende huskes for deres indsatser i naturvidenskab og medicin, som regel beherskede de klassiske sprog og havde et indgående kendskab til Bibelen og skrifter fra den hedenske antik. Flere af dem var også stærkt optaget af teologiske problemstillinger. Netop de omfattende sprogkundskaber synes at være forudsætning for tidens stræben efter præcisering af sprogbrug og skabelsen af klassifikationssystemer. Dette danner igen forudsætning for den tiltagende videnskabelige kommunikation gennem oprettelse af videnskabelige selskaber og udgivelse af tidsskrifter og bøger som også karakteriserer perioden.

Niebuhr har naturligvis ikke kunnet forventes at give udtømmende svar på spørgsmål, der berører fagområder, som ikke er hans. Men man må beundre hans omhu og sunde fornuft i forsøgene på at besvare spørgsmålene ud fra egne observationer, notater fra de andre deltagere og fra skriftlige kilder om arabiske forhold.