Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Islamisk kunst og arkitektur » Islamisk kunst og arkitektur - introduktionsbladet » Jørn Utzon - en fornyer af islamisk kunst

Jørn Utzon - en fornyer af islamisk kunst

Af Hans Munk Hansen

Arkitekturen i de islamiske lande mellem 1750-1950

Så godt som alle bøger om islamisk arkitektur går ikke længere frem i tiden end til en gang i 1700-tallet, som om al byggevirksomhed i de muslimske lande ophørte herefter. Det er naturligvis langt fra tilfældet; desinteressen skyldes sandsynligvis, at de huse der blev opført efter dette århundrede, afspejlede den dybe kulturelle krise som den islamiske verden nu befandt sig i. Tidligere tiders skabende vitalitet blev afløst af en længerevarende periode præget af stagnation og stærk påvirkning af europæisk bygningskunst. Ikke mindst som følge af udviklingen af samfundene efter vestligt mønster blev bygmestrene stillet overfor behovet for nye bygningskategorier, som den traditionelle byggeskik ikke havde løsninger for.

Situation var naturligvis dybt frustrerende og efter 2.verdenskrig rejste der sig i de islamiske lande stærke krav til arkitekterne om at udvikle en mere selvstændig islamisk arkitektur også for de nye bygningskategoriers vedkommende.

Til at begynde med var resultaterne ikke særlig opløftende. Tendensen var, at man fortsatte med at bygge videre i den vestlige ånd, men forsynede facader og interiører med traditionelle islamiske dekorative elementer uden organisk sammenhæng. Dette gjaldt såvel de stedlige arkitekter som de indkaldte udlændinge.

Jørn Utzon

Her kommer Jørn Utzon ind i billedet.

Som studerende på Kunstakademiet i København udforskede Jørn Utzon (født i 1918) med stor iver orientens arkitektur. Dette førte til, at han allerede kort efter 2. verdenskrig rejste til Marokko for at arbejde som arkitekt i nogle måneder og leve sig ind i den traditionelle stedlige arkitektur, navnlig de kompakte ørkenbyer i Saharas randområder. På sine rejser boede han sammen med nomaderne i deres telte og fik her en dyb indsigt i den muslimske livsform.

Fotos: Hans Munk Hansen

Bank Melli, Teheran 1959- 62

I 1959, efter at Utzon havde vundet verdenskonkurrencen om Operahuset i Sydney, var der bud efter ham fra Iran. Her fik han overdraget projektet til en ny afdeling af Bank Melli, den iranske Nationalbank i Teheran. Tro mod sin sædvanlige arbejdsmetode rejste Utzon med kone og samarbejdspartner (HMH) til Iran for her at undersøge de lokale byggetekniske muligheder, lære landets arkitekturtraditioner at kende og ikke mindst fornemme stedets ånd. Et ophold i Isfahan virkede særlig stærkt på den lille gruppe, som blev fascineret af rumforløb og behandlingen af dagslyset i basaren, de store moskeers kupler og indre gårde, samt kontrasterne i stofligheden mellem lerfarvede overflader og glaserede farverige beklædninger af kupler og gårdvægge.

Utzons projekt blev gennemført og står den dag i dag som en betydningsfuld bygning i en af Teherans hovedgader.

Hovedideen i bankbygningen er at skabe et offentligt rum, der afspejler stemningen i de gamle basarer og karavanserailler uden at forfalde til imitation af historiske elementer.

Man ankommer til banken via en bredt anlagt trappe op til et plateau, hvorfra man fortsætter under en lav pergola og når frem til den store banksal. Her udvider rummet sig i højden gennem nogle trin nedefter men især opefter, hvor et dramatisk udformet loft overdækker hele salen. Dette loft er dannet af trugformede betonskaller placeret i forskellige højder og forskudt for hinanden for at lade dagslyset trænge ind indirekte i beherskede mængder. Resultatet er en utrolig smuk belysning, som man ellers kun finder i de bedste traditionelle bygninger.

Bygningen indeholder nogle af de arkitektoniske hovedelementer som vi genfinder i næsten alle Utzons bygninger. Den generøse indgangstrappe, plateauet, og bygningens bevægede overdækning. På flere måder som i Sydney Operahus, selv om dette værk ved første blik opfattes som helt anderledes.

Banken er helt igennem opført af jernbeton som er et materiale, der i princippet er en moderne videreførelse af den traditionelle iranske stampede lermur med halm som indlagt armering.

Kuwaits Parlament 1972-1982

Dette store bygningsanlæg er et af Jørn Utzons hovedværker.

Han fik tildelt opgaven efter en international konkurrence, hvor hans forslag blev belønnet med 1. præmien.

Hovedideen i dette projekt var ”byen i byen”, inspireret af de historiske islamiske hovedstæder. Her residerede herskerne sammen med deres hof i en totalt aflukket bydel med en monumental portbygning, hvorfra magthaveren kunne vise sig for folket. Utzons Parlament i Kuwait er således delt op i to hovedafsnit: en overdækket ceremoniel indgang og et relativt lavt bygningskompleks omgivet af vinduesløse mure.

Indgangshallen rejser sig højt op som parlamentets monumentale ansigt udefter. To rækker smukt formede søjler, hvoraf de forreste er de højeste, bærer et svajende tag der er sat sammen af halvcirkulære trug. Fra denne åbne konstruktion går det videre ind i selve ”parlamentsbyen” gennem et hovedstrøg, som vækker minder om bazaren i Isfahan i dimensioner og belysningsforhold, men som her fremtræder i en nutidig udformning og detaljering.

Hovedaksen er på begge sider omgivet af en bystruktur der igen har sine aner i Isfahans basar. Et regelmæssigt netværk af overdækkede gader omslutter kvadratiske og indadvendte gårdhuse i to etager, hvor kontorer m.v. er placeret. Selve parlamentssalen optager fire gårdhuses areal og har en udtryksfuld loftskonstruktion, der er beslægtet med indgangshallens.

Ved planlægningen af parlamentet har Utzon arbejdet videre med sit ”additive princip” i arkitekturen. Et grundelement, her gårdhuset, kan adderes og sammenstilles på forskellig vis og giver bygningskomplekset stor fleksibilitet ved udvidelser, ændringer og nyanvendelser.

I sin helhed repræsenterer parlamentet en genial fortolkning af de store perioder i islamisk arkitektur og er samtidig moderne arkitektur, rationel i sin funktion og opført med tidens mest avancerede byggeteknik.

Bank Melli og Kuwait Parlament er Jørgen Utzons to opførte værker i Mellemøsten. Han tegnede en række andre interessante projekter til samme region, men de blev desværre ikke gennemført.