Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Islamisk kunst og arkitektur » Islamisk kunst og arkitektur - introduktionsbladet » Islamisk kunst i Davids Samling

Islamisk kunst i Davids Samling

Af Kjeld von Folsach

Efter en flerårig ombygning genåbner Davids Samling midt i maj 2009. At museet rummer Nordens ubestridt største og betydeligste samling af islamisk kunst er en blanding af en tilfældighed og en bevidst indsats.

Meget tyder på, at det var Kunstindustrimuseets forudseende direktør Emil Hannover, der overtalte en række danske privatsamlere til at interessere sig for områder, hvor hans egen institution var relativt svag. Islam tilfaldt højesteretssagfører C.L. David (1878-1960).

C.L. Davids interesse var imidlertid langt overvejende europæisk kunstindustri og kunst fra det 18. århundrede, og han havde i tilgift en fin lille samling af dansk kunst koncentreret omkring det 20. århundredes begyndelse. David fulgte dog Hannovers parole, og i 1960 indeholdt samlingen i Kronprinsessegade, hvor David boede, 269 islamiske kunstværker, eller små 10 procent af de i alt 3113 værker, der blev inventariseret i forbindelse med stifterens død.

<Kunst fra Islams Verden. Kat.nr. 99]

Fad af lergods med støbt dekoration og gul og grøn glasur. Irak; 9. århundrede

H: 2; Diam: 17 cm. 50/1999 Davids Samling

Keramik med støbt eller stemplet dekoration i relief, inspireret af romerske eller sasanidiske metalarbejder, kendes allerede fra den umayyadiske periode. Dette flade fad, med sin markante, arabiske indskrift i kufi-kalligrafi, er en videreudvikling af denne type, og er samtidig et udtryk for en rendyrket og helstøbt islamisk stil fra abbasidernes Irak.

Der er kun bevaret få stykker keramik med hele ordsprog fra denne periode. Selvom fadet er gået i stykker mangler der intet. Den kloge indskrift lyder: ”Tålmodighed er nøglen til sejr. Velsignelse”. Ordet ”sejr” er fremhævet med grøn glasur, mens resten er dækket med gul glasur.

De mange varianter af den arabiske skrift anvendtes overalt i den arabiske verden som dekoration og prydede alt fra fingerringe til moskekupler.

---

I 1962 fik Davids Samling sin første professionelle direktør André Leth, der kom fra Kunstindustrimuseet. Hans hovedinteresse havde der været kinesisk kunst, men denne havde ikke umiddelbart nogen naturlig plads i Davids Samling. I Leths direktørperiode blev de europæiske samlinger afrundet, men hans kærlighed til Asiens kunst manifesterede sig i, at det nu blev den islamiske kunstsamling, som blev prioriteret højest. Valget var naturligt, da der i Skandinavien ikke fandtes nogen institution, der koncentrerede sig om dette område. Efter at André Leth gik af i 1985 blev denne politik yderligere styrket med det resultat, at Davids Samlings repræsentation af islamisk kunst i dag med rimelighed kan sammenlignes med de ti fineste samlinger i Vesten.

Når Davids Samling slår dørene op for publikum til maj vil den islamiske afdeling have fået mere end fordoblet sit tidligere areal og strække sig over i alt fire etager i Kronprinsessegade 30 og 32. De små 2000 udstillede værker dækker hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien i vest til Indien i øst, og de afspejler i princippet perioden fra omkring 700 til 1850. Samlingen vil være inddelt i 20 geografisk/historisk differentierede sektioner, der hver er indledt med en oplysningstavle med landkort samt en møntmontre, hvor historisk interesserede vil kunne finde ekstra informationer. Der er også tre specialgallerier til miniaturemaleri, kalligrafi og tekstiler. Udover disse primært kunsthistorisk og historisk orienterede gallerier er der en formidlingsafdeling, hvor en række kulturhistoriske og tekniske emner vil blive belyst. Og endelig vil der være et computerrum, hvor man vil kunne få adgang til uddybende viden om museets samling, beslægtede samlinger samt andet stof, der relaterer sig til den islamiske kultursfære.

Davids Samling er som nævnt først og fremmest et kunsthistorisk orienteret museum. Det vil sige, at det er de enkelte genstandes æstetiske kvaliteter, som kommer i første række. De æstetiske forandringer i næsten alle samfund finder sted i de øverste sociale lag, hvor der er det største overskud og rigdom. Den kunst, som man finder i Davids Samling, har altså en social slagside, idet det først og fremmest er fyrsternes og overklassens kunst, der er repræsenteret. Det er ligeledes bybefolkningens kunst snarere end nomadernes man vil finde.

Meget summarisk kan man sige at den kunstneriske skaben inden for den islamiske kultursfære først og fremmest er koncentreret om brugsgenstande, hvad enten disse er arkitektur, manuskripter, beklædning eller andet, man benytter sig af i et civiliseret samfund.

Med udgangspunkt i religionen islams forbeholdenhed over for figurative skildringer – skaberværket er Guds alene – har de muslimske kunstnere i højere grad end de fleste andre fokuseret på mere abstrakte eller ligefrem nonfigurative elementer. Dette kommer til udtryk i en intens dyrkelse af den arabiske skrift i dens mange varianter, ligesom udviklingen af geometriske mønstre og dekorationsformer baseret på planteornamentik går igen i utallige sammenhænge. En stor del af den figurative kunst, som dog fandtes og er bevaret, er relativt abstrakt og var ofte beregnet for overklassens privatsfære. Den blev aldrig set af det store flertal.

<Kunst fra Islams Verden. Kat.nr. 431>

Ottekantet panel af udskåret morbærfigentræ´. Egypten, Cairo, 1296

Diam: 27,5 cm, 7/1976 Davids Samling

Dette træpanel stammer fra den minbar (prædikestol), som Sultan Lajin lod opstille i Ibn Tulun-moskeen i Cairo i 1296. Siderne på den omkring fire meter høje struktur var sammensat af hundreder af paneler i forskellige geometriske udformninger, der tilsammen udgjorde et intrikat mønster.

Hvert panel var yderligere udskåret med en kompliceret arabeske-dekoration i flere ovenpå hinanden liggende lag. I dette panel er ornamentikken symmetrisk over en lodret midterakse og suppleres af et skjoldformet element udformet som et perlebånd.

Mere eller mindre abstrakt planteornamentik var fra den allerførste tid en hovedingrediens i det islamiske dekorationsvokabular.

---

Vi lever i en periode, hvor man taler meget om kulturarven. I Danmark er det ikke unaturligt, at det er den danske kulturarv, der tænkes på, og at det er den danske kulturarv, der sættes i højsædet. I den forbindelse skal det ikke glemmes, at en af den vestlige kulturs fornemste egenskaber er, at den i århundreder har interesseret sig levende for og har udforsket andre folkeslags kunst, kultur og historie. Denne nysgerrighed og åbenhed over for andres liv og ideer er en vigtig del af kulturarven, som aldrig må glemmes til fordel for en selvcentreret verdensanskuelse. Interessen for den danske kulturarv må ikke dyrkes på bekostning af interessen for verdens kulturarv.

I Davids Samling ser vi frem til at dele de mange kunstneriske oplevelser, museet byder på, med vore besøgende. Vi håber, at den islamiske verdens rige kunstneriske arv vil vække forundring, beundring og stolthed i vore gæster, hvad enten de har baggrund i Vestens, Mellemøstens eller andre verdensdeles kulturer.

<Kunst fra Islams Verden. Kat.nr. 34>

Miniature fra en kopi af Firdawsis Shah-nama. ”Isfandiyars femte prøve; han skal dræbe den onde Simurgh”. Iran, Tabriz; mellem 1520-35. Bladet: 47,5 x 32 cm. 32/1988 Davids Samling

For at kunne dræbe den frygtelige Simurgh fremstiller helten Isfandiyar en stridsvogn oversået med klinger. Efter at fuglen har såret sig selv ved utallige angreb, springer den persiske helt ud af vognen og fælder sin farverige modstander.

Et af de mest pragtfulde persiske manuskripter nogensinde er utvivlsomt det eksemplar af ”Kongernes Bog”, der fremstilledes for den safavidiske shah Tahmasp. Det indeholdt oprindeligt 258 malerier af den bedste kunstneriske kvalitet, og i manuskriptet opnåedes en sublim syntese af det turkmenske og det timuridiske maleri.

Figurativ, fortællende kunst var forbeholdt fyrsterne og samfundets økonomiske elite. Malerier som disse var ukendte for de fleste muslimer og ville måske ligefrem frastøde mange.