Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kvinder og køn i islam. Historiske rødder til en moderne debat » Kvinder og køn i islam - introduktionsbladet » Holdninger i udvikling - - Ligestillingsspørgsmålet blandt skandinaviske muslimer

Holdninger i udvikling - - Ligestillingsspørgsmålet blandt skandinaviske muslimer

Af Anne Sofie Roald

Der lever mellem 600.000 og 800.000 muslimer i Skandinavien og de udgør en meget sammensat gruppe af personer fra forskellige lande med forskellig klasse- og uddannelsesbaggrund. En del af dem er førstegenerations muslimske indvandrere, nogle tilhører anden, tredje eller fjerde generation, og andre er konvertitter til islam med en baggrund i Skandinavien flere generationer tilbage. Langt de fleste af de mennesker, vi betegner som muslimer, er kun delvist praktiserende muslimer, det vil sige, at de kun faster i en begrænset periode i fastemåneden, og beder en gang imellem. En del er ikke-praktiserende muslimer, og de hverken beder eller faster, men har en sekulær levevis i den forstand, at de ikke forholder sig til islam i dagligdagen.

Kvindespørgsmålet har for alvor været aktuelt i den interne islamiske debat i Skandinavien siden slutningen af 1980erne, og man kan inddele de muslimer, der engagerer sig i religiøse spørgsmål, især de kønspolitiske, i fire kategorier:

1) de religionskritiske, som først og fremmest består af personer med iransk baggrund og af muslimske intellektuelle

2) de traditionelle, som er styret af islamiske lovskoler og/eller kulturmønstre

3) de salafistiske med strenge tolkninger af de islamiske kilder

4) nyfortolkerne

I alle skandinaviske lande findes der mange muslimske organisationer, og oftest er det mændene, der er aktive. Graver man lidt dybere, viser det sig snart, at også muslimske kvinder ofte er aktive inden for organisationerne, men på grund af det traditionelle islamiske kønsrollemønster, der tildeler kvinderne en plads i hjemmet, og om ikke i hjemmet så i hvert fald ikke ude i det offentlige rum, har muslimske kvinder stort set fungeret som ”fodfolk” i det islamiske arbejde i Skandinavien frem til slutningen af 1990erne. Dette mønster er dog begyndt at ændre sig. I de senere år har kvinder været de øverste ledere i muslimske paraplyorganisationer både i Norge og Sverige, og en af de største urdusprogede organisationer i Norge har haft en kvindelig talsperson. I alle tre skandinaviske lande er det også blevet mere almindeligt at se unge muslimske kvinder, der udtaler sig om aktuelle islamiske spørgsmål i medierne.

I visse af de muslimske grupper i Skandinavien, især blandt traditionelle og salafistiske muslimer, er der problemer med kvindelig kønsskamfering, æresrelateret vold, tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber og så videre. Det er vigtigt at forstå, at selv om kønsskamfering af unge piger stadig finder sted, og unge muslimske kvinder stadig har mindre frihed end deres brødre, og unge piger og mænd ”overtales” til at acceptere arrangerede ægteskaber, så der i realiteten er tale om tvangsægteskab, har den skandinaviske kritiske samfundsdebat påvirket de muslimske miljøer i alle tre lande

I Sverige har man forskning, der viser, at sammensyning af kønsorganerne på somaliske kvinder er praktisk taget ikke-eksisterende, blandt andet fordi den svenske lovgivning på området er blevet skærpet.

I min egen forskning har jeg konstateret, at tvangsægteskab i afghanske grupper i Sverige og i pakistanske grupper i Norge er blevet sjældnere både som følge af de mange dårlige erfaringer og af den kritiske samfundsdebat; begge faktorer har sat gang i en intern debat i de muslimske grupper. Gruppepresset, som fik mange muslimer til at opretholde traditionelle kulturnormer, er ved at ændre sig til et pres til at overholde de skandinaviske sociale normer.

Det er blandt unge muslimske mænd og kvinder, især dem der er født og opvokset i Skandinavien, at nytolkningen af de islamiske kilder har ført til de største forandringer i islamisk praksis og opfattelsen af ligestilling. Mens deres forældre er vokset op i muslimske samfund og er socialiseret i en anden tanketradition end den skandinaviske, går deres børn gennem det skandinaviske skolesystem, som lægger vægt på at lære børnene at søge viden og tænke kritisk om viden i stedet for blot at tilegne sig den ukritisk. Resultatet bliver, at selv om muslimske børn og unge socialiseres i et muslimsk hjemmemiljø med traditionelle kønsroller, spiller kundskabstraditionen i skolen en lige så stor rolle for individets udvikling og forhold til kvindespørgsmålet.

I en undersøgelse, som jeg foretog i Norge i 2004, opdagede jeg, at mens mange både mandlige og kvindelige førstegenerations muslimske indvandrere mente, at ligestilling ikke var ”islamisk” - for i ”islam” har mænd og kvinder samme værdi, men forskellige sociale roller - mente deres børn, både mænd og kvinder, at ”islam” er ligestilling. Interessen for og bevidstheden om ligestilling mellem kønnene i muslimske grupper er på samme måde som blandt såkaldte ”etniske” skandinaver knyttet til faktorer som alder, klasse og uddannelse, og om man er opvokset i storbyen eller på landet.

Leila Ahmads bog Women and Gender in Islam fra 1992 var en af de første, der anskuede islamiske fænomener ud fra en feministisk nyfortolkning og satte ”problematiske” koransteder eller hadither i relation til et samtidsperspektiv. Oversættelsen af hendes bog til dansk bliver et væsentligt bidrag til den islamiske kønsdebat, som raser for fuldt blus i både ikke-muslimske og muslimske miljøer i Skandinavien.

Oversat fra norsk af Claus Bech