Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning » Kvinder i Koranen - introduktionsbladet » Hizbollahs Maria
Hizbollahs Maria
Den islamiske kalender er 11 dage kortere end den kristne. Det betyder, at de islamiske måneder ganske langsomt forskubber sig fra år til år. I år 2002 faldt den helligste måned, ramadan, sammen med den kristne jul. TV-
Det særlige ved denne serie var, at den var produceret i Iran og blev udsendt af al-
Koranens Maria
Maria – eller Maryam, som hun hedder på arabisk – er Koranens mest udarbejdede kvindeskikkelse; hun nævnes 34 gange, og en sura er opkaldt efter hende. Koranen fortæller, hvordan hun blev født af Imrans gamle og sterile hustru, der som udtryk for sin taknemmelighed dedikerede den nyfødte til Jerusalems tempel og først derefter opdagede, at det var en pige. Gud godtog barnet og gjorde profeten Zakarias til hendes værge. Maria voksede op i templets mandeverden, trods protester, og Gud gav hende føde. En dag viste en engel sig for Maryam og fortalte hende, at Gud havde gjort hende ren og foretrak hende frem for alle andre kvinder. Senere fik hun at vide, at hun skulle føde en dreng, som vil tale til menneskene lige fra sin fødsel og gøre store undere. Hun indvendte, at hun ikke var blevet rørt af nogen mand, men fik at vide, at for Gud er alting muligt. Maryam fødte da Jesus, alene, øst for byen, mens hun klyngede sig til at palmetræ. En stemme beordrede hende til at ryste træet og spise frugterne, hvorefter hun skulle være tavs og faste. Hun adlød og satte sin lid til Gud, mens folk sladrede om barnets mulige ophav.
Jerusalem på Jesu tid
TV-
Det er derfor ikke så overraskende, at serien begynder med en scene i Kong Herodes’ Palads. Herodes er kommet til magten gennem samarbejde med den romerske besættelsesmagt, men er splittet mellem sin ærgerrige kone og sin fromme søster. En stjerne har vist sig på himlen, og spåmænd har fortalt at det betyder fødslen af en stor konge. I denne første omgang viser det sig imidlertid at være fødslen af en pige, og kongens angst forvandles til lettelse. Men pigen er Maryam, som snart skal føde Jesus! Da Herodes’ kone får overtalt ham til at myrde sin søster, virker det en tid lang, som om han igen har kontrol over tingene. Men skylden og forfølgelsesvanviddet nager, og snart bryder sindssygen ud i lys lue.
Maryams og Zakarias hovedmodstandere er imidlertid templets præster, som lever godt af at udnytte folkets fromhed, og er i alliance med byens vekselerere, som udlåner shekler til ågerrenter, selv på en sabbath. Præsterne er misundelige på Zakarias og Maryam, fordi de mærker deres nærhed til Gud, og kun fordi den øverste præst, al-
Maryam og Zakarias har ikke mange støtter, faktisk næsten kun deres familie. De er naturligvis fattige, fromme og fejlfri. Den mest gudhengivne er og bliver dog Maryam, hvis fromhed betyder, at undere sker omkring hende, og byens fattige og svage opdager snart, at hun kan helbrede og gøre frugtbar. Maryam går med tørklæde, omtrent som hun traditionelt har været afbildet i kristen ikonografi, men naturligvis også som Hizbollah forventer, at fromme unge piger skal klæde sig i dag. Hun er modellen på den fromme og rene muslimske pige til alle tider: man ser hende bede sine bønner, fortrække når der er fremmede mænd, slå blikket ned og være ydmyg, og passe sine lektier så hun kender loven bedre end farisæerne selv!
Muslimer og jøder
Ligesom Maryam er modellen på den muslimske pige, er præsterne ikke bare historiske personer, men repræsentanter for den moderne jødiske trussel, sådan som Hizbollah ser den. Temaer som åger og forretning og jødisk eksklusivisme tages op i serien, og de mange referencer, der er, til det moderne Jerusalem og Israel, må karakteriseres som a-
”Denne serie fortæller historien om den hellige Jomfru Maria (fred være med hende), og hvordan hun fra fødslen blev forfulgt, sammen med Guds profet Zakarias (fred være med ham) … om forandringen af templet fra et sted for gudstjeneste til et sted, hvor jøderne planlægger deres snarer, og hvor folk fra området bliver torteret af datidens ypperstepræster i templet.”
Det vigtigste sigte med serien synes altså at være, at seerne skal sammenligne samfundet i serien med den politiske situation i dag og konkludere, at fjenderne og deres metoder er de samme nu som dengang, men at opskriften på sejr for Guds parti heller ikke har ændret sig.
Kristne temaer
Er attituden til jøderne gennemgående klar, så er “Den hellige Maryam” mere kompleks, når det kommer til kristendommen – som jo så at sige først bliver til med Jesu fødsel i seriens sidste scener. For kristne seere er historien delvist velkendt, delvist fremmed. Men der er ingen fjendskab over for den kristne lære i seriens fremstilling af Jomfru Maria. Politisk giver det jo en vis mening. For selv om Libanons kristne gennemgående er utrygge eller ligefrem fjendtligt indstillet over for Hizbollah, der er en udfordring til deres traditionelle magt, så er der også kristne som er mere positive, og Libanons konstitutionelle sammensætning gør det tvingende nødvendigt at finde allierede i de andre trossamfund. Libanons medielov tillader heller ikke, at landets medier opildner imod de andre trossamfund.
Først og fremmest er det dog sådan, at den kristne opfattelse af Maria ikke er i principiel modsætning til den muslimske. Begge betoner hendes renhed og jomfruelighed, hendes bebudelse og hendes jomfrufødsel. For den største gruppe af Libanons kristne, de katolske maronitter, står jomfruen uhyre centralt, og landet har statuer af hende overalt, fra private haver og små kapeller langs vejen, til store statuer på vigtige udsigtspunkter.
Serien om den hellige Maryam blev annonceret bredt, også i kristne områder, og det forekommer troligt, at man håbede på mange kristne seere. Der var også små træk, der pegede på en opmærksomhed på den kristne tradition. Titlen selv, ”Den hellige Maria” brugte et ord for hellig (muqaddasa), som er meget almindeligt i kristen religiøs sprogbrug, selv om kristne nu almindeligvis bare ville referere til ”jomfruen”; den gængse måde at omtale Maria for muslimer ville være en anden (sayyida Maryam). Uagtet at Maryam i serien går med et muslimsk hijab, giver det dog også mindelser om det hovedtørklæde, som Maria almindeligvis har på i kristne fremstillinger. Ofte ser man hende gå i naturen, og tit går hun med en lille hvid blomst, det kristne symbol på hendes renhed. Serien viser hende som dybt medfølende med de fattige og jævne troende – et tema som er langt mere dominerende i den kristne religiøse tradition end i den islamiske.
Alligevel ville det nok komme bag på de fleste kristne, hvis man fra kristen side havde lavet en lang serie om Jomfru Maria i tolv afsnit, hvor Jesus først blev født i det sidste afsnit. For kristne er Maria først og fremmest en moder, hvorimod den koraniske historie, og TV-
Den shiitiske vinkel
“Den hellige Maryam” er altså, når alt kommer til alt, først og fremmest henvendt til muslimer, og den forklarer i begyndelsen, at den er baseret på den koraniske historie. Sunni og Shia muslimer (som begge findes i stort antal i Libanon) har i den forbindelse samme referenceramme, og begge grupper vil være i stand til at forstå de forskellige forsøg, der gøres, på at aktualisere historien. Særlige shiitiske temaer tages dog op.
Ligesom i shiitternes hovedfortælling om Muhammads efterkommere, ahl al-
Temaerne synes at tjene til at bekræfte shiitter i deres verdenssyn, og gøre sunni-
Taqrib
“Den hellige Maryam” er, for nu at opsummere, en smukt filmet og engagerende historie om en ung piges ensomme kamp for at følge sin tro – en kamp som fører til hendes forfølgelse, men til sidst også til hendes belønning. Samtidig er den en politisk serie med politiske budskaber til og om de forskellige trossamfund. Den afspejler en redaktionel politik på al-
Herved tjener stationen et politisk program, som Hizbollah og Iran længe har forfulgt, nemlig at isolere Israel, men at række hånden ud til de kristne, og særligt til sunni-