Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning » Kvinder i Koranen - introduktionsbladet » Den hellige Moder. Jomfru Maria som fælles referencepunkt for muslimer og kristne i Egypten

Den hellige Moder. Jomfru Maria som fælles referencepunkt for muslimer og kristne i Egypten

Af Kees Husman

For nogle år siden besøgte jeg på en stille dag Fader Matta Kamal Hanna i Jabal al-Tayr, Øvre Egypten. Jeg fandt ham uden for kirken i færd med at velsigne et ungt muslimsk par, som var kommet fra Cairo. Kvinden var tilsløret; begge var åbenlyst religiøse, og deres bøn var, at præsten ville velsigne deres forestående bryllup og de børn, de håbede på at få i fremtiden. For Fader Matta, landsbypræst på et sted, hvortil mange kristne pilgrimme valfarter, var dette en normal forespørgsel, ikke noget, han gjorde et stort nummer ud af. Naturligvis ville han velsigne dem – ligeså vel som han vil velsigne andre, der beder ham om det.

”I festival-perioden kommer her både muslimer og kristne”, siger Fader Matta. Det gælder ikke kun Jabal al-Tayr, men også andre vigtige kristne pilgrimssteder såsom Jomfru Maria klosteret i al-Muharaq og Durunkah. Hundrede tusindvis af pilgrimme valfarter hertil hvert år i forbindelse med festivaler, især i juni og august. ”Andre [muslimer] kommer på besøg for at blive velsignet eller bede Jomfru Maria om at gå i forbøn for dem og få løst dagligdags problemer. Jeg har set mange muslimske kvinder, som bærer hijab eller niqab, tale til billedet af Jomfruen.” Sidstnævnte bekræftes af Fader Johanna Fayez fra MallawÐ: “Du kan finde både muslimer og kristne, som bærer billedet af Jomfru Maria. De aflægger ed og beder om kirkens velsignelse. De fleste af dem for at få børn”.#1 Størstedelen af pilgrimmene er kristne, men der er altid mange muslimske gæster blandt deltagerne.#2

For at kunne forstå billedet må vi skelne mellem officiel religion og folkereligion. Officiel religion, både kristen og muslimsk, fokuserer på doktriner og har altid eksisteret samtidig med en dynamisk populær eller folkelig religion. Den officielle kult er eksklusiv, eftersom den er beregnet for religionens egne udøvere (de retmæssigt uddannede eller for de kristnes vedkommende dem, der er døbt og velsignet). Folkereligionen, eller den populære kult, den koptisk kristne såvel som den muslimske, er inklusiv; i den kan alle tage del uanset baggrund. Megen af den muslimske populære kult er influeret af sufismen, den indre, mystiske eller psyko-spirituelle dimension af islam, som fokuserer på forskellige måder, den troende kan nærme sig Gud på.

Majoriteten af deltagerne i folkekulten, kristne såvel som muslimer, er uuddannede og usofistikerede troende, som ikke kender til de teologiske spekulationer, der ligger til grund for de forskellige religiøse dogmer. Uddannede folk fra middelklassen, som søger det spirituelle i festlighederne, tiltrækkes dog også. Folkereligion kommer hovedsageligt til udtryk i fejringer for helgener og i pilgrimsfærd til steder af stor religiøs betydning, og de kulte, der er knyttet til Jomfru Maria, er alle kristne.#3

Jomfru Maria æres højt af både kristne og muslimer, som tror på, at hun har undfanget og født Jesus som jomfru. At Jesus officielt anses for at være Guds budbringer af muslimer, mens han anses for at være Guds søn af de kristne, spiller ingen stor rolle i de folkelige fejringer. I islam anses hun ydermere for at være en af de mest betydelige og fornemme kvinder, der har levet, og hun regnes for at have nået et ”perfektionsstadium”. Referencerne til den Hellige Jomfru i officiel koptisk ortodoksi og i muslimsk dogmatik gør det lettere for muslimer at deltage i kristne fejringer af hende. Der eksisterer ingen muslimske fejringer af den Hellige Jomfru, om end flere fromme kvinder såsom al-Sayyidah Nafisah, er genstand for kultdyrkelse.#4 Officiel sunni-islam kan sammenlignes med protestantisme, idet den fokuserer mere på religiøse tekster end på traditioner, mens traditioner udgør en stor del af den koptiske ortodokse arv.#5

Fader Yu’annis har i årevis været præst i Ishnin al-Nasara nær Magharah, en landsby der er halvt kristen og halvt muslimsk. De fleste af landsbyens beboere ernærer sig ved jordbrug eller har jobs, som er typiske for folk på landet. De fleste kristne i byen er koptisk ortodokse, men der er også et betydeligt antal, der tilhører Brødremenigheden. Fader Yu’annis har med glæde erfaret, at både ortodokse kristne og muslimer faster op til fejringen af den Hellige Jomfru i august, og mener på den baggrund, at muslimer og ortodokse koptiske kristne står tættere på hinanden end koptiske kristne og medlemmer af Brødremeningen. Sidstnævnte faster ikke i forbindelse med fejringen af den Hellige Jomfru.#6

Fader Yu’annis fra Mallawi genkender billedet og siger, at i bispedømmet Mallawi er der også mange muslimer, der faster i forbindelse med fejringen af den Hellige Jomfru. Han tilføjer dog, at de fleste af dem tilhører arbejderklassen og er fra de lavere uddannede lag i samfundet.#7

Muslimer faster næsten lige så meget som ortodokse kristne op til fejringen af den Hellige Jomfru og spiser ingen animalske produkter. I Øvre Egypten tror nogle folk, at fasten inkluderer, at man kun må spise kogte grønsager og at en overholdelse af dette bud betyder, at man bliver velsignet og beskyttet mod det onde. Det kan også føre til helbredelse, hvis man er syg. Muslimer valfarter også til steder, hvor den Hellige Jomfru viser sig, eller har vist sig, så som til Jomfru Maria kirken i Zeitun, Cairo (hvor den Hellige Jomfru viste sig i 1968) og i Assiru (hvor hun har vist sig flere gange). Og både muslimer og kristne besøger det Hellige Jomfru-træ (et cycamoretræ) i Matariya. Hertil har pilgrimme valfartet siden middelalderen.#8 Muslimer fandt hurtigt ud af, at europæiske kristne pilgrimme var interesserede i relikvier og solgte dem knogler fra små børn, som de hævdede havde været ofre for Herodes’ barnemord i Betlehem.#9 Mange af disse blev senere anbragt i kirker i Rhindalen.

Træet i Matariya står tæt på en brønd i en have, der er omgivet af en mur. Der er hverken moske eller kirke i haven og indgangsbilletterne sælges af embedsmænd fra Kulturministeriet. Da haven for nogle år siden var ved at forfalde, besluttede National Egyptian Heritage Revival Association (NEHRA), grundlagt af kristne og muslimske forretningsfolk op til årtusindskiftet, at restaurere den. Murene blev repareret og vers fra Koranens sura Miryam blev skrevet på deres yderside. Inde i haven blev det kristne element søgt styrket, og Den hellige Families flugtrute til Egypten blev afbilledet. Ikke langt fra haven ligger den katolske Hellige Jomfru-kirke, Marias moske og Maria-bebyggelsen. Lokale muslimer og kristne fortæller legender om træet, om hvordan det i sin tid gav skygge til Den hellige Familie og om, hvordan det nu velsigner alle, der besøger det. Pilgrimme berører træet og hvis ikke vagter forhindrer det, plukker de af dets blade for at kunne lave en te, der efter sigende vil beskytte dem mod ulykker og sygdom.

Andre hellige træer spiller eller har spillet samme rolle i folketraditionen. Der er et helligt jomfru-træ nær en brønd i Bahnassa, et andet i Dayrut, og der har også været hellige træer i Jabal al-Tayr og Bilbis. Træet i Jabal al-Tayr blev opdaget sidst i 1980erne af den sene biskop Samuel, som fandt dets grene hængende på jorden på samme måde som på et gammelt helligt træ, der ikke længere eksisterer, i al-Ashmunin. Træet blev i begyndelsen passet og plejet af lokale muslimer, men da de opdagede, at det var blevet plantet af Turistministeriet på Den hellige Families officielle rejserute efter anbefaling af den koptiske ortodokse kirke, fældede de det af frygt for, at regeringen skulle gøre krav på den jord, det voksede i. Den jord, levede de af.

Hvad angår jomfru-træet i Bilbis, som både kristne og muslimer anså for at være et minde om Den hellige Families ophold i Bilbis, så blev det fældet i 1850erne.#10 På det sted, det voksede, ikke langt fra den koptisk ortodokse kirke, ligger nu Uthman ibn al-Harith al-Ansari moskeen. Lokale kristne kan stadig finde på at beskylde lokale muslimer for at have fældet træet, og bemærkelsesværdigt er det, at en af prædikanterne i moskeen ikke var bevidst om, at hans moske lå på det sted, træet havde stået.#11

Eksemplerne indikerer, at kristne tilhørende den ortodokse kirke tillægger helligsteder større betydning end repræsentanter for officiel islam, og de afspejler, at de to religioner forholder sig forskelligt til folketraditionerne.

Den egyptiske regering

Den egyptiske regering har bevidst forsøgt at slå mønt af folketraditionen. For eksempel bad Dr. Mamduh al-Biltaji, som var turistminister i årene op til årtusindskiftet, pave Shenouda om en officiel beskrivelse af den rute, som Den hellige Familie mentes at have tilbagelagt i Egypten. Biskoppen nedsatte en komite af biskopper, som efter en række møder præsenterede ministeriet for et kort. Ministeriet lagde kortet til grund for en lille folder om traditionen, som blev oversat til talrige sprog, og håbede herved at tiltrække turister til Egypten. I 1999 og 2000 publicerede den egyptiske presse talrige artikler om Den hellige Familie og de traditioner, der knytter sig til den, og såvel regeringsembedsmænd som medier understregede traditionens betydning for enheden mellem muslimer og kristne i Egypten. Referencer til Esajas’ Bog 19:25: ”Velsignet være mit folk Egypten” er hyppige. Regeringen og de egyptiske medier forstod tydeligvis velsignelsen som en velsignelse af hele det egyptiske folk, mens den ifølge adskillige egyptiske gejstlige kun er at betragte som en velsignelse af de egyptiske kristne, ikke de muslimske.#12

Indtil år 2000 fejrede man i Dayr Abu Hinnis, en kristen landsby i Øvre Egypten, Theotokos, ”løseren af de bundnes lænker”.#13 Som forberedelse til årtusindskiftet omformede biskop Demetrius af Mallawi imidlertid denne lille lokale Hellig Jomfru-fejring til en regional fejring af Den hellige Familie. Fejringen er blevet større for hvert år og eksemplet tydeliggør den spænding, der er mellem officiel religion og folkekult. Siden Shenouda blev pave for den koptisk ortodokse kirke i 1971 er det imidlertid blevet tilstræbt at gøre de kristne fester mere kristne. Gejstligheden har forsøgt at undgå betegnelsen ”moulid”, der refererer til folkelige helgenfejringer, kristne såvel som muslimske, og opfordrer i stedet til at man anvender betegnelsen ”ihtifal”. Den refererer mere neutralt til fejringer og fester. Der har været større fokus på officiel religion og ting, som anses for at være ikke-kristne, såsom markeder og tivoli, og rekreative aktiviteter skubbes i det hele taget ud i periferien. Ifølge Fader Sarabamoun fra det gamle Cairo har pave Shenouda i årevis opfordret gejstligheden til at marginalisere folkekulten og erstatte den med officiel religion.#14

Det er dog ikke kun kirkepolitikken, men også et højere uddannelsesniveau og eksistensen af sporadiske spændinger mellem muslimer og kristne siden 1970erne, der har marginaliseret folketroen. Ifølge Fader Yu’annis fra Mallawi er antallet af muslimer, der faster op til den Hellige Jomfru-fest, faldet betydeligt i løbet af de sidste ti år. Der findes ingen statistikker over, hvor mange muslimer der deltager i den Hellige Jomfru-fejring, opsøger præster og i det hele taget fester sammen med deres kristne brødre og søstre, men antallet er bestemt nedadgående og kan mærkes.

Folkereligion forener uden tvivl lettere kristne og muslimer i deres tro end officiel religion. Det er regeringen klar over, hvorfor den forsøgte at promovere fejringen af Den hellige Familie i år 2000. Faktum er dog at folkereligionen fortrænges mere og mere til fordel for officiel religion.

Oversat af Dorthe Bramsen

***

Noter

#1 Jf. Bāhir Dokhān i Arab-West Report (AWR, 2007, uge 47, paragraf 3).

#2 Egyptiske medier rapporterer jævnligt om muslimsk deltagelse i kristne festivaler.

#3 Otto F.A. Meinardus: “Coptic folk religion” i Coptic Saints and Pilgrimages, AUC Press, Cairo, 2002.

#4 Hun menes at nedstamme fra profeten Muhammad og tilbedes især af sufier.

#5 Officiel islam er i Egypten repræsenteret ved al-Azhars Dār al-iftā' og the Ministry of Awqaf

#6 Fader Yu’annis i Ishnin al-Nasara, august 2004.

#7 Fader Yu’annis i forbindelse med fejringen af Den hellige Familie i Dayr Abu Hinnis, Mallawī, Egypten, 26. januar 2008.

#8 Den tidligste hollandske reference til træet er fundet af Dr. Willem Kuiper i Jan [van] Boendale; Der leken Spiegel, der sandsynligvis er skrevet mellem 1325 og 1328. Europæiske kristne pilgrimme yndede at besøge stedet på deres rejse til eller fra Det hellige Land. Se http://www.neder-l.nl/newindex.html?http://www.neder-l.nl/bulletin/2003/01/030125.html.

#9 Matthæusevangeliet 2:16-18. Interview med Dr. O.F.A. Meinardus, foråret 2005.

#10 O.F.A. Meinardus: Two Thousand Years of Coptic Christianity, AUC Press, Cairo, 1999, s. 19-20 og O.F.A. Meinardus: Christian Egypt, Ancient and Modern, 2. udgave, AUC Press, Cairo, 1977, s. 620.

#11 Interview lavet i 2000 som forberedelse til bogen Be Thou There; the Holy Family’s journey in Egypt, AUC Press, Cairo, 2001.

#12 Man kan i Arab-West Report finde hundrevis af artikler fra de egyptiske medier, som refererer til Den hellige Families rejse gennem Egypten, Se www.arabwestreport.info.

#13 Cornelis Hulsman i Gawdat Gabra (red): Be Thou There; The Holy Family’s Journey in Egypt, AUC Press, Cairo, 2001, s. 128.

#14 Interview lavet i 2000 som forberedelse til bogen Be Thou There; the Holy Family’s journey in Egypt, AUC Press, Cairo, 2001.