Ödön von Horváth

Se større billede

Edmund (ungarsk, Ödön) Josef von Horváth blev født den 9. december 1901 som ældste søn i en østrig-ungarsk diplomatfamilie. Horváth, der fra 1919 studerede i München og i 1923 flyttede til Berlin, begyndte at skrive for teatret i 1921, og advarede igennem 1920erne stadig stærkere imod fascismen. Hans første roman, 36 timer, udkom i 1929. Hans karrieres højdepunkt kom i 1931, hvor han modtog Kleist-prisen og hvor hans største succes på scenen, Geschichten aus dem Wiener Wald, blev opført. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev hans forældres villa gennemrodet af SA, og Horváth måtte fortrække til Wien.

Hans stykker kunne ikke længere opføres i Tyskland, og han tjente ingen penge før romansuccesen Gudløs ungdom i 1937 udkom i Amsterdam. Den blev straks oversat til flere sprog, og udkom således på dansk i Mogens Klitgaards oversættelse i 1938. Samme år havnede romanen på Det tredje Riges liste over forbudte bøger, „Liste des schädlichen und unerwünschten Schrifttums“.

Efter Østrigs Anschluss i marts 1938 rejste Horvath til Budapest og kom i maj samme år til Paris. Den 1. juni mødtes han i café Café Marignan med filminstruktøren Robert Siodmak og drøftede muligheden af at lave en film over Gudløs ungdom . Men samme aften blev han under et uvejr dræbt af et væltende træ på Champs Elysées.

Hans værker oplevede en renæssance i 1960erne, og de har siden haft status som moderne klassikere.