Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Tegneren Ib Andersen » Ib Andersen 100 år

Ib Andersen 100 år

PRESSEMEDDELELSE 16. AUG. 2007

Tegneren Ib Andersen fylder 100 år den 21. august

Tegneren, plakatkunstneren og arkitekten Ib Andersen ville den 21. august være fyldt 100 år. Til vinter udsender Forlaget Vandkunsten en biografi og Kunstindustrimuseet åbner udstilling om ham.

Ib Andersen (1907-1969) var en uhyre produktiv kunstner, der udfoldede sig inden for mange genrer. Blandt andet var hans tegninger i Politikens Magasinet populære, og hvem husker ikke pengeseddel-serien med egernet og firbenet.

Mennesket og kunstneren
Ib Andersen repræsenterer væsentlige sider af det 20. århundrede. Han var en tilsyneladende helstøbt person og alligevel splittet mellem mange poler: mellem intellektuel og kunstner, håndværker og forsker, og allermest mellem kulturpolitisk radikalisme og senere i sit liv en næsten eskapistisk kærlighed til et victoriansk og gammeldags formsprog.

Biografien om Ib Andersen
Forlaget Vandkunsten udsender i januar 2008 en bog. 13 bidragydere belyser hans liv og værk og fortæller om deres personlige forhold til udvalgte værker. Bidragyderne er: Per Arnoldi, Simon Bang, Anders Bodelsen, Steen Ejlers, Jens Frederiksen, Louise C. Larsen, Per Marquard Otzen, Georg Metz, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, Paul-Philippe Péronard, Gert Posselt, Peter Stephensen og Morten Thing.

Særudstilling på Kunstindustrimuseet
Kunstindustrimuseet åbner i februar 2008 en særudstilling med værker af Ib Andersen.

For yderligere information kontakt venligst Forlaget Vandkunsten på 32 97 14 74 eller e-mail: marie@forlagetvandkunsten.dk.

Med venlig hilsen
Marie Starup
Forlaget Vandkunsten