Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Richard Wagners Den flyvende Hollænder » Koncert på udgivelsesdagen

Koncert på udgivelsesdagen

Invitation til Wagner-koncert og bogudgivelse

Mandag den 27. august afsluttes den danske Wagner-serie med Forlaget Vandkunstens kommenterede udgaver af Den flyvende Hollænder, Lohengrin og Tristan og Isolde, alle med parallelløbende tysk tekst og dansk oversættelse.

Med de fire bind, der udgør Ringen, som udsendtes 1983, og de derefter løbende udsendte Mestersangerne i Nürnberg, Tannhäuser og Parsifal foreligger således nu i alt ti bind, dækkende Wagners samlede musikdramatiske kanon.

Det er som i de øvrige bind Henrik Nebelong, der har stået for oversættelse og kommentarer. Udgivelserne er støttet med en bevilling fra Kunstrådets Litteraturudvalg.

I anledning af udgivelsen og dermed afslutningen af et kvart århundredes formidlingsindsats er det forlaget en glæde at invitere til

Koncert og Reception på udgivelsesdagen den 27. august klokken 14.00 i Chr. V. Salen i Skt. Petri Kirke (Skt. Peder Stræde 2, Kbh. K).

Venlig hilsen
Søren Møller Christensen

Program for Wagnerkoncert

Velkomst Tysklands ambassadør, Dr. Gerhard Nourney
Introduktion v. Henrik Nebelong

Richard Wagner: Sonate i As-dur, klaver: Irene Hasager

Richard Wagner: Wesendonk-sange, sang: Gitta-Maria Sjöberg, klaver: Irene Hasager

Richard Wagner: Monologen fra Den flyvende Hollænder, sang: Ronnie Johansen, klaver: Irene Hasager

Wagners sidste komposition: 'Das Porazzi-Thema', klaver: Ilja Bergh