Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning

Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning

Barbara Stowasser: Kvinder i Koranen. Helligtekst, tradition og fortolkning. Udgivet maj 2008. 01. udgave. 01. oplag. 336 sider. Indbundet. 249 kr. ISBN 978-87-91393-83-9.

Køb
Oversat af Dorthe Bramsen og tilrettelagt af Carl Zakrisson og Åse Eg Jørgensen.

Koranens forskellige kvindeskikkelser tjener i den islamiske tradition som eksempler til efterfølgelse. Det gælder både de kvinder, der omgiver de præislamiske profeter, såsom Eva, Zulayka og Jomfru Maria, og Muhammads hustruer, især Khadija og Aisha, som også er omtalt i hadith- og sira-litteraturen. Kvindeskikkelserne er dog sammensatte, og billedet af dem har ændret sig gennem tiden. I denne bog viser Barabara Freyer Stowasser, hvilke aspekter af kvindeskikkelserne muslimske lærde op gennem tiden har vægtet, og hvordan de til stadighed præsenteres og opfattes som rollemodeller for muslimske kvinder.

Barbara Freyer Stowasser er professor i arabiske og islamiske studier ved Center for Contemporary Arab Studies på Georgetown University. Hun har beskæftiget sig indgående med kvinders rolle i den islamiske tradition og underviser i arabisk kultur, kvinder i Koranen, koraneksegese og den islamiske by.

John Esposito

'En fremragende studie i islamiske helligskrifter og kommentarer. Et betydeligt bidrag til forskningen. Der findes ikke rigtig noget sammenligneligt studie, hverken hvad angår fokus eller fremgangsmåde, selv om emnet og materialet er så grundlæggende..."