Forlaget Vandkunsten » Bøger alfabetisk » Gensyn med den Kolde Krig

Gensyn med den Kolde Krig

Jørgen Dragsdahl: Gensyn med den Kolde Krig. Udgivet januar 1992. 01. udgave. 01. oplag. 142 sider. Hæftet. 128 kr. ISBN 87-88315-16-9.

Køb

32 artikler, der tilsammen tegner et billede af et turbulent tiår, og af en central skikkelse i periodens danske journalistik.

Fra David Jens Adlers indledning:

”Med sine reportager og kommentarer i Information i årene fra 1979 til et stykke ind i firserne skabte og udviklede Dragsdahl stort set alene den debat om NATOs ’dobbeltbeslutning’, der førte til de danske ’fodnoter’ i resumeerne fra de halvårlige udenrigs- og forsvarsministermøder i den vestlige forsvarsalliance. ’Danmarkisering’ kaldte man det på et vist tidspunkt”.

”Det er sådan set ikke pointen i Dragsdahls indsats, og skyldtes vel i virkeligheden mestendels en tilfældighed”.

”Uden den særlige parlamentariske konstellation, der rådede i Danmark fra 1982 – med et udenrigs- og sikkerhedspolitisk folketingsflertal imod en regering, der ikke turde tage et valg ’på raketterne’ – havde Dragsdahls artikler om NATOs dobbeltbeslutning næppe sat sig diplomatiske spor”.

”Men uden Dragsdahl og det bombardement af spørgsmål, han med en sand anklagers ihærdighed lod regne ned over de officielle myter og fortielser, havde oppositions-flertallet næppe kunne mønstre andet og mere end nogle dagsordener til hjemmemarkeds-brug. Nu kom der et standpunkt ud af det, der kunne ses af omverdenen”.

Fra Troels Toftkærs indledning:

”Jørgen Dragsdahl spillede en afgørende rolle for de nye fredsbevægelser, som opstod først i 80’erne. Både i Danmark og internationalt var han med, da de nye fredsbevægelser blev stiftet, og han fulgte deres virksomhed tæt hele vejen igennem 80’erne. Dette stykke journalistik er af internationalt format og en uomgængelig kilde til forståelse af de nye fredsbevægelser i 80’erne”.

”Han formåede at opfange de træk i debatten, som pegede frem, og han var en indpisker, som nådesløst trak nye fronter op. Han var med til at skabe et opbrud og han var selv en del af det. De nye fredsbevægelser blev født i strid og ufordragelighed, men mindre havde næppe kunnet gøre det. Målet var at bringe de nye bevægelser ud af venstrefløjens ghetto og skabe en ny loyalitet, som kunne bryde den kolde krigs logik. I den kolde krig gik fronten ikke kun ved jerntæppet og muren i Berlin, men midt gennem hvert eneste land i Europa. (…) Det var den kolde krigs logik, at vore fjenders fjender er vores venner, og den var svær at undslippe. Kontakten mellem fredsaktivister i vest og ”dissidenter” i øst var noget afgørende nyt, som ikke havde eksisteret i tidligere fredskampagner. Denne kontakt var en mental befrielse fra den kolde krigs logik og en grundsten til en ny politik”.

”Jørgen Dragsdahls journalistik fra 80’erne afspejler et politisk generationsskifte i det folkelige engagement i internationale spørgsmål. I 80’erne var tiden moden til et generalopgør mod den kolde krig, og fredens og frihedens sag kunne kobles til det hele. Det skal være usagt, i hvilken grad dette generationsskifte afspejler Jørgen Dragsdahls egen politiske udvikling. Men gensynet med hans artikler viser, at evnen og viljen til at gå ind i sin tid, til at flytte grænserne for det mulige og fastholde en utopi mod alle realpolitiske odds, ikke kun er et anliggende for poeter og revolutionsromantikere, men også en mulighed for journalister!”